Jeg husker meget tydeligt, hvad min mix-mentor Ole Henrik Jensen fra Kolding Badminton Klub sagde i det lille omklædningsrum en gang tilbage i…..82-83:
“Man kan altid løbe 10 km!”
Og det vi gjorde vi da bestemt også i mine teenageår. Hver sommer, 2-3 gange ugentligt, enten under Oles styring, eller under Jens-Peter Nierhoff!
Vi løb som samlet gruppe ofte forbi højhusene, hvor vi tog trapperne op til 10. eller 12. etage, og ned igen, og gentog det, før vi blev sluppet løs på de resterende 7-8 km gennem Djævlekløften og Brændkjærkvarteret tilbage til den lille hal fra 1936 på Østerbrogade.
I dag er der sgu’ da ingen, der løber for at komme i badmintonform.
Der findes gudskelov andre sjovere, mere effektive, hensigtsmæssige og formålstjenlige tilgange end at løbe.
Og så spiller vi selvfølgelig badminton om sommeren!
Her til aften løb jeg 11-12 minutter rundt i Den Store Hal og blev varm, og inden “Jørgen” kom og forpurrede optagelsen….nej selvfølgelig ikke, det var Hansen, min yndlingshalvbanemodstander, og han ødelagde intet. Tværtimod motiverede han.
Bagefter nåede vi 2 øvelser…..dem fra 80’erne….”højt lob-drop til nettet-netdrop-højt lob” og “2 clear og 2 drop”, før de unge danmarksseriespillere mødte op, næsten præcis kl 19.00.
Det er altid os gamle, der kommer 20-30 minutter før træningsstart.
De øvelser har vi begge lavet tusindvis af i vores ungdom. Han i Nr Alslev, Nykøbing Falster og Vordingborg og jeg i Kolding.
Nå, men jeg gik i bad, og Gamle Hansen blandede sig med de 35-40 år yngre og fortsatte. Selvfølgelig gjorde han det! Han kan ikke få nok!

BB ❤️🇩🇰🙏🏻 PDJ