Viktor Axelsen tog fin skalp i Hong Kong. Foto @ Annette Vollertzen

Viktor viser tænder i Hong Kong

Loading

Det er fire år siden, der senest var en dansk vinder i Hong Kong Open. Det var i mixeddouble. Måske kan Viktor Axelsen, Hans-Kristian Vittinghus eller Jan Ø Jørgensen komme øverst på podiet i år.

Stærke Viktor
Både  Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen har været i kamp i Super Series-turneringen Hong Kong Open. Især Viktor Axelsen ser ud til at fortsætte det gode spil. Han tog i 1. runde en imponerende to-sæts sejr over japanske Kenichi Tago.

– Jeg er glad for, at jeg lykkedes med at variere mit spil, selvom det kan være vanskeligt på grund af den stærke vind i hallen, fortalte Viktor Axelsen på Facebook.

Axelsen vandt i to sæt med 21-15, 23-21, men der var dramatik i slutningen af 2. sæt, da Kenichi Tago indhentede en stor dansk føring og fik sætbold. Den afværgede Viktor imidlertid og vandt på sin anden matchbold.

Viktors modstander i 2. runde bliver franskmanden Brice Leverdez, der slog Simon Santoso i tre sæt.

Jan Ø kom igen
Danmarks bedste herresingle, Jan Ø. Jørgensen, mødte formstærke tyske Marc Zwiebler, der tidligere har drillet Skovshovedspilleren. Bortset fra et mærkeligt udfald i midten af andet sæt, hvor Jørgensen tabte 12 ud af 14 bolde, var sejren i tre sæt relativ sikker.

Bundseedede Jan Ø’s modstander er ikke fundet endnu. Se alle resultater fra Hong Kong Open 2014.

Læs også

Elite skaber ikke bredde. Det gør familietraditioner, klassekammerater og venner. 

En kommentar fra Sung Jakobsen. Den 1. august kunne man på BadmintonBladet (og Facebook) læse …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.