Julie Dawall og Cecilie Finne-Ipsen skal spille 6 Nations for Danmark.

U17 – 6-nations: Danmark ryddede bordet

Det er i Wesel i Tyskland, at Danmarks bedste U17 badmintonspillere i disse dage har konkurreret mod nogle af Europas bedste i den traditionsrige 6 nations-turnering. Modstanderne var Holland, England, Tyskland, Sverige og Frankrig.

Dansk dominans
I den individuelle turnering vandt de danske spillere 4 ud af 5 række, og succéssen fortsatte i holdturneringen. Det var en alle-mod-alle turnering, og således skulle hvert land spille fem kampe. Som det eneste hold gik Danmark ubesejrede igennem med 5-0; men specielt Frankrig havde de danske talenter på krogen.

Gode franskmænd
Blandt andet vandt franskmændene begge herresingler mod Jesper Toft og Rasmus Kæseler, og kun med nød og næppe vandt Rasmus Kjær og Paw Eriksen 1. herredouble med 22-20 i 3 sæt, mens 2. herredouble tabte klart. Resten af kampene var dog relativt sikre sejre til Danmark, men der er fint potentiale i de franske talenter, Peter Gade skal til at arbejde med.

Alt i alt befæstede Danmark sin førerposition i Europa, også i U17. Tillykke til landsholdet med 6-nations titlen.

Resultaterne blev:

Danmark – Holland: 7-2
Danmark – Sverige: 8-1
Danmark – England: 7-2
Danmark – Frankrig: 6-3
Danmark – Tyskland: 9-0

Se alle resultater fra Danmarks kampe ved U17 – 6-nations 2015.

Læs også

To nederlag til det danske UVM-hold på andendagen

Det danske landshold til UVM spillede i dag mod Kina og Taiwan, og det blev …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.