Per Damkjær Juhl: Sidste uge var en næsten normal badminton uge.

Søndag d 28. januar: 75 minutters badminton med to beboere på en dobbelt døgnvagt i en lille én baners gymnastiksal med meget lavt loft og glas i væggene i Kraghave.

Mandag d 29. januar: 90 minutters badminton i Vordingborghallen, Retrohallen, med nogle af de unge fra Team Storstrøms ugentlige 2 timers mandagstræning, normalt med træner Line Damkjær Kruse, der var syg.

Forøvrigt leder vi i Team Storstrøm efter en erstatning for Line pr 1. september 2018, da hun til vores store ærgrelse flytter tilbage til Århus.
Vi tilbyder 2-3 timers betalt trænerarbejde, mandag eller tirsdag mellem kl 16.00-20.00, helst mandag mellem kl 17.00-20.00. Men herude, hvor huspriserne er til at betale for enlige i normale jobs, kan vi ikke tillade os at være kræsne. Det gælder om at finde en træner med det rigtige hjerte, og i den forbindelse må vi være flertydighedstolerante, eller tilpasningsparate i normalt sprog.

Tirsdag d 30. januar: 70 minutters badminton tirsdag aften med motionisterne på “Tirsdagsholdet”, eller Flex-Fjer, som det også hedder mange steder. Tidligere på dagen 14 kms gåtur bl.a. rundt om Pynten (med havudsigt til Farøbroen), dvs. halvøen, hvor Oringe, det store psykiatriske hospital ligger.

Onsdag d 31. januar: 80 minutters badminton med “min” egen træningsgruppe – en køn blanding af gamle, gråhårede røv…..ere og teenagere og post-teenagere.

Torsdag d 1. februar: 35 minutters badminton med en beboer, igen i den lille skolehal med sænkbare bomme i loftet i Kraghave.

Lørdag d 3. februar: næsten 2 timers spil i Vordingborghallen i forbindelse med “Åben hal” tilbud til alle, dvs annonceret gratis badmintontilbud med gratis brugte bolde og låneketchere lørdag eftermiddag. 5 baner var i brug denne eftermiddag med spillere fra tirsdagsholdet, seniorafdelingen, ungdom med forældre og helt fremmede.

Mandag d. 5. februar fortsætter det. Line er desværre stadig syg.

Det hører forhåbentligt aldrig op. Altså det med hyppig badmintonspil. I de sidste par uger endda uden brug af smertestillende, men mit humør har også været i top, og så ved vi jo alle, at så går det hele meget nemmere.

Jeg holder meget af afvekslingen mellem forskellige badmintonpartnere/-modstandere. Det gælder om både at spille op og ned. Give og modtage. Dialektik.

Jeg tror på, at min glæde har været en medvirkende årsag til, at de psykisk syge beboere på mit arbejde nu har bibeholdt to gange ugentligt badmintonspil i et par år. De er blevet smittet af bacillen. Så meget at jeg har fået et “go” af dem (og chefen) til at arrangere en tur ind til Badmintonligakampen i Greve i marts, trods deres høje angstniveau og massive forsvarssystem. Sammen ser vi ofte TV2 sport, når der er badminton og nu skal de dæleme have mulighed for at opleve live og tæt på, hvor hurtigt det går på den grønne bane.

Men også spillet med motionisterne og de små, blå U11 og U13 Djævler fra VBKs egen avl er en fornøjelse.

Glæden i vores øjne er jo den samme uanset alder og kunnen. Det er sjovt at dyrke noget sammen. Det er sjovt at lege. Det er sjovt at blive ung mellem ørerne igen.

I en fremragende artikel af Anders Haahr Rasmussen på Zealand.dk skriver han bla:

“Det er her, moralen viser sig. Det er her, vi sammen med Lynet McQueen lærer, at det vigtigste ikke er at komme først over målstregen. Det er her, vi sammen med Parsifal lærer, at den hellige gral er inde i os selv. Det er her, vi sammen med Saint-Exupérys lille prins lærer at sætte pris på de nære relationer og hverdagens trivielle vidundere, lærer at genfinde barnets naive, åbne blik. Det er her, Caroline Wozniacki finder ud af, hvad der betyder noget.”

Men læs selv. Det er så godt skrevet.

Vi må aldrig glemme nysgerrigheden, naiviteten, glæden, hvad der betyder noget og hvad der fik os til at holde af badminton. Det er ikke ranglistepoint eller sejrene. Det er spillet.

Per Damkjær Juhl
Team Storstrøm
Vordingborg Badminton Klub

Læs også

Per Damkjær Juhl: Badmintondagbog, notat MMDMCXII – Klubmesterskab, holdkamp og veteran DM

Efter vores badmintontur i Frankrig den 15.-18. februar havde jeg pokkers ondt i kroppen i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.