SPÆNDENDE SENIOR ELITE TRÆNERTEAM i LILLERØD

Loading

SPÆNDENDE SENIOR ELITE TRÆNERTEAM i LILLERØD


Af: Jens Buck-Jensen SSU formand
Foto: Søren Hvidegaard, USU formand

 Brikkerne i puslespillet om, hvem der skal stå i spidsen for træningen af Lillerøds tre divisionshold og seriehold i den kommende sæson, er nu lagt endeligt på plads.

På cheftrænerposten har vi fortsat klubbens tidligere topspiller, Ann Nielsen, der får det overordnede ansvar for T 1 træningen for 1. og 2. holdet og T 2 træningen for 3. og 4. holdet.

Som assisterende træner er det med glæde, vi kan byde velkommen til en ny mand på posten –
en toptræner med kinesiske rødder og et solidt fagligt fundament og et unikt kendskab til udvikling af spilleres tekniske færdigheder. Han har tidligere arbejdet individuelt med udvalgte ungdomsspillere i LB og har derfor også et godt kendskab til klubbens værdier og normer. Han er til daglig kendt under navnet Zhu, men hedder rigtigt Zheng Yu Zhu. 

Ud over jobbet som assisterende T 1 træner er Zhu også ansat som hovedtræner i ungdomsafdelingen.

På T 2 træningen for 3. og 4. holdet har vi forlænget aftalen med Mikkel Toft som tovholder, og han får bistand af Loui Kjær Kjellberg. Begge har en bred erfaring fra deres aktive spillerkarriere på henholdsvis 1. og 2. holdet. Loui trådte allerede i indeværende sæson ind som træner i ungdomsafdelingen som afløser for Jonathan Søgaard, da han rejste til Tyskland. Loui’s fornemste opgave bliver at sikre en god og glidende overgang fra ungdom til senior. 

Sidst, men ikke mindst har vi forlænget aftalen med Mikkel Enghøj, som bliver ansvarlig for talent- udviklingstræningen. 

LB’s senior elite træning finder sted i ugens fire første dage således 
– mandag i Lillerødhallen 18.15-20.00. Træner Ann Nielsen.
– tirsdag i Lillerødhallen T 1 18.15-20.30. Træner Ann Nielsen og Zhu.
– tirsdag i Lillerødhallen T 2 20.30-22.30. Træner Mikkel Toft og Loui Kjær Kjellberg 
– onsdag i Blovstrødhallen. Talentudviklingstræning. Træner Mikkel Enghøj. 
– torsdag i Lillerødhallen T 2 18.15-20.30. Træner Mikkel Toft og Loui Kjær Kjlellberg
– torsdag i Lillerødhallen T 2 20.30-22.30, Træner Ann Nielsen og Zhu.

Ud over disse faste træningspas vil der i sæsonens løb blive tilbud om morgen- og weekendtræning.
som vil blive offentliggjort senere. 

Sammenfattende altså en bred paletaf gode træningsmuligheder for den, som vil videre i sin karriere.

Synes du, det lyder som et godt tilbud og interesseret i at repræsentere LB i den nye sæson, er du velkommen til at kontakte Ann Nielsen på hendes mail – ann4nielsen@gmail.com.

Indlægget er sponseret af Lillerød Badmintonklub 

Læs også

HUSK AT VÆRDSÆTTE • Trænere, “selvlære” og mesterlære!

I juli var jeg fuld af beundring over de to landstrænere Stavngaard & Hovgaard, der …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.