Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Foto @Annette Vollertzen

Hans-Kristian Vittinghus afprøver alternative metoder

Mange forskellige topatleter har afprøvet alternative metoder for at forbedre deres individuelle spil. Dette har badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus nu valgt også at gøre. HK har valgt at rette fokus med sine biorytmer. Biorytmer er naturlige svingninger i kroppen, som er med til at aflæse ens fysiske ydeevne på specifikke dage.
HK har fået hjælp fra en fagkyndig, som mener at have knækket koden, til hvordan og hvornår han kan toppræstere.

– Hun hævder at have knækket koden til, hvordan man helt systematisk kan se, hvornår man ligger i sine “peaks”, men det, som faktisk er mest brugbart, er, at man kan se, hvornår man er i “low”, fordi det kan betyde øget skaderisiko, udtaler Vittinghus.

Undersøgelser gennem mange år
Gennem flere år har Vittinghus indrapporteret sine fysiske præstationer, hvor han har skulle rate sine præstationer fra 1 til 5. Ud fra dette kommer der beregninger, der kan vise, hvornår Vittinghus præsterer godt eller skidt ude i fremtiden. Det kan være en vigtig brik i forberedelsen for HK.

– Hvis jeg ved, at jeg er 40 minutter til en time om at komme i gang, så kan jeg bruge noget mere tid på min opvarmning – både for at jeg kan minimere skaderisiko og for at få en bedre fornemmelse hurtigt, når jeg kommer ind på banen, pointerer Vittinghus.

I 2016 håber Vittinghus på at optimere sig endnu mere, så han kan hale ind på Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen på verdensranglisten, dog ikke for enhver pris.

– Jeg prøver hele tiden at finde ud af, hvor jeg kan optimere henne. Jeg er ikke typen, der vil optimere på alt.
Jeg vil have plads til, at jeg også kan spise et stykke kage, hvor andre også gerne skærer det fra for at optimere. Men så er der andre ting, som tiltaler mig mere, siger han.

Link: Bt.dk

/Anders Jensen/Badmintonbladet

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …

En kommentar

  1. Meget spændende, kunne være spændende at høre mere om Hans-Kristian Vittinghus