Amanda Madsen buldrer derudaf i Estland

Loading

Det kan godt være, at det er en beskeden trup, der repræsenterer de danske farver i Estonian International, men spillerne er ikke beskedne med hensyn til sejre.

Virkelig tætte damedoubler
Der er således danskere i to ud af fem finaler i søndagens program i Tallin. Solrøds Amanda Madsen har fået brugt nogle trøjer i Estland. Hun har spillet 8 kampe i damedouble og mixeddouble, og kampviljen fejler absolut ingenting. I tre af fire damedoublematcher har Amanda Madsen sammen med makkeren Isabella Nielsen fra Greve vundet med mindste marginal. Sejrscifrene i tredje sæt i de tre spillede tresættere lyder på: 24-22, 22-20 og 21-19. Ganske imponerende vinderinstinkt.

Pigerne møder topseedede Dergunova og Morozova fra Rusland i finalen, og det må sådan set godt blive tæt med den statistik, som Amanda og Isabella har med sig.

Suveræn mixeddouble
Mens damedoublerne har været tætte, har Amanda Madsen spillet sig overlegent i mixeddoublefinalen sammen med Kasper Antonsen fra AB Aarhus. De to doublespecialister har overhovedet ikke været pressede for alvor. De har maksimalt givet 17 point væk i et sæt, og det på trods af at de har mødt det topseedede, franske par undervejs.

Finalen i mixeddouble bliver mod et useedet tysk par, Janssens og Weisskirchen. Forhåbentlig har Amanda Madsen taget rigeligt med trøjer med Tallin, så hun kan nå helt til tops i rent tøj.

Se alle resultater fra Estonian International 2015.

Læs også

Iceland International: Kristoffer Knudsen ville følge i VM-vinders fodspor

Kristoffer Knudsen og Isabella Nielsen levede op til deres egne forventninger, da de i går …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.