Britta Andersen skal næste sæson repræsentere Hvidovre Badminton Club. Foto: @Annette Vollertzen

Hvidovre: Danmarks bedste motionsspiller skifter til HBC

Loading

Hvidovre Badminton Club har til sæsonen 2015/2016 forstærket førsteholdet med ingen ringere end Britta Andersen. Britta er af flere omgange blevet benævnt som Danmarks bedste motionsspiller af TV3Sports Rasmus Bech og Steen Skovgaard, og det er derfor med stor glæde at vi kan byde Britta “Velkommen tilbage”.

Britta spillede i perioden 2005-2007 adskillige kampe for Hvidovre, og var med i 2005 da man vandt det danske mesterskab i badminton. Siden da har Hvidovre måtte rykke ned to gange og befinder sig pt. i 2.division.

– Sidste sæson var meget tæt på at vriste en oprykning af sig, men i de afgørende kampe kunne vi se Skovshoved og Greve løbe med de eftertragtede pladser. Det er derfor med stor glæde at vi nu kan tilknytte Britta til truppen, og dermed forhåbentlig komme skridtet tættere på 1. division, fortæller Spillerudvalgsformand Morten Matthiessen.

Udover Britta Andersen vil Hvidovre også i næste sæson have glæde af Lene Clausen, som i modsætning til den overståede sæson vil kunne spille hele sæsonen. Lene spillede i sæsonen 2013/2014 i Badmintonligaen for Odense og var tidligere del af Pigetalentprojektet, inden studierne tog hende udenlands. Lene spillede i den overståede sæson fem kampe for Hvidovre, og vandt i forrige weekend Hvidovres mesterrække turnering.

– Det er klart at vi med Britta og Lene i truppen står stærkt, men der er også masser af gode hold i 2. division og der er hård kamp om oprykningspladserne, men vi går mod næste sæson med oprejst pande og troen på at vi kan gøre det, fortæller cheftræner Rune Ulsing.

Hvidovre ser ydermere at Louise Seiersen kommer retur fra barsel, og hvis hun kommer retur til tidligere niveau betyde endnu en styrkelse af holdene. Det er på nuværende også sikkert at man får tilgang på herresiden. Her er der tale om Værløses Søren Clausen som i marts blev nummer to i mixeddouble til Koldings mesterrække turnering.

Selvom sæsonen 2014/2015 ikke endte med en oprykning for førsteholdet, er der stadig masser af positive ting at tage med. Andenholdet rykkede således op i 3. division, tredjeholdet forblev i Danmarksserien og fjerdeholdet rykkede op til Københavnsserien. Hvidovre har derfor til sæsonen 2015/2016 fire hold i streg. Samtidig kunne man inden holdturneringen startede, lade sig krone som vindere af Københavner Cup, hvor man i finalen slog Drive med 10-3.

Pressemeddelelse: Hvidovre Badminton Club

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.