Hård kamp for Jan Ø.

Loading

Det var op ad bakke for Jan Ø. Jørgensen i dag, da han mødte Dionysius Hayom Rumbaka fra Indonesien. Danskeren førte 7-0 i indbyrdes opgør inden dagens kamp, og han var da også favorit til at vinde igen i dag.

Første sæt gik dog på ingen måde danskerens vej. Fra 9-9 fik Rumbaka fuldstændig overtaget, og det blev blot til tre danske points mere i det sæt. 21-12 til indoneseren.

Andet sæt var tæt op til 7-7, men så var det Jan Ø., der kom ovenpå. To stimer af points bragte den danske verdenstoer afgørende foran, og med 21-15 fremtvang han et tredje og afgørende sæt.

Her så det længe ud som om, at anden runde skulle blive sidste kamp for Jan Ø. Rumbaka førte 14-8 og lignede en, der skulle skabe endnu en overraskelse i dagens program.

Heldigvis var kræfterne ikke sluppet op hos det danske es, og hjulpet godt på vej af fem points i træk bragte Jan sig foran med en enkelt. Ved 19-19 kunne det gå hvilken vej, det skulle være – men Jan var skarpest og sikrede sig billet til i morgen med cifrene 21-19.

I morgen skal han møde endnu en indoneser, nemlig Tommy Sugiarto, der ligger nummer 12 i verden. Jan har spillet mod ham en enkelt gang før – og vundet i to sæt.

Læs også

Se alle vinderne af Denmark Open

Denmark Open er nu ovre, og det blev med en masse god badminton undervejs. Her …