To gik videre: Vittinghus, Holst og Antonsen i tresæts-gysere i Korea

Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Foto @Tine Bay

Der har været mange danskere i kamp i Korea Open idag. Det har givet en del nederlag, men også nogle lyspunkter – heriblandt to herresingler.

Flere af spillerne har kommenteret på, at vinden i SK Handball Stadium i Seoul er utilregnelig. Også Hans-Kristian Vittinghus, der vandt sin første runde kamp mod Chong fra Malaysia.

– Forholdene i denne arena er til tider ekstremt vanskelige at håndtere, så jeg er glad for min sejr. Niveauet var ikke det højeste, men forhåbentlig kan jeg hæve overliggeren bare en smule i morgen, skriver Vittinghus på Facebook.

Han vandt med cifrene 17-21, 21-11, 21-15 og møder thailænderen Thongnuam torsdag.

Emil Holst mødte verdensranglistens nummer 39, Coelho fra Brasilien, men det blev til et skuffende nederlag i tre sæt.

Til gengæld viste Anders Antonsen styrke ved at kæmpe sig forbi den talentfulde japaner Kanta Tsuneyama. Det blev en fight på over en time, hvor Antonsen først trak fra til allersidst i tredje sæt.

Anders Antonsen møder endnu en japaner, Kazumasa Sakai torsdag.

Se alle resultater fra Korea Open 2017

 

Læs også

Vittinghus besejrer Antonsens overmand

Hans-Kristian Solberg Vittinghus hentede en flot sejr i kvartfinalen ved Malaysia Masters. Vittinghus var oppe …

En kommentar

  1. Kære badminton bladet. Kan i ikke lige lægge det op, at os som elsker fed fjer, man kan følge med på visual livescore, gør jeg altid. God opvarmning til weekenden ☺

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.