Gode badminton-sommerlejre for U13 og U15

Loading

I sidste uge afholdte Badminton Danmark badmintonlejre for U13 og U15 grupperne, og begge lejre bliver af de respektive landstrænere betegnet som en god oplevelse, hvor der var god energi og fokus fra spillerne.

I Aalborg var 42 børn i alderen 10-12 år samlet for at træne en masse badminton, hvor fokuspunkterne var bevægelse, benarbejde og slagteknik.

– Jeg synes, det var en rigtig god lejr. Det var dejligt at se så mange børn, der virkelig gerne vil det her, og jeg synes, der var masser udviklingspotentiale hos dem. Det betyder en hel del for mig at lære det nye kuld at kende. På den her lejr får jeg mulighed for at starte en rigtig god dialog med dem, siger U13-landstræner Thomas Nielsen.

Han oplevede at de unge spillere havde fuldt fokus på lejren og trænede hårdt med fra start. En af grundene til dette var blandt andet, at de på lejren havde indført en regel omkring, at spillerne udelukkende måtte bruge mobiltelefoner i en time om aftenen inden sengetid.

– Det var et godt initiativ, der var med til at gøre spillerne mere fokuserede. Udover badmintontræning var der også forskellige sociale aktiviteter. Spillerne her har en alder, hvor det skal være sjovt og alsidigt at spille badminton. Derfor spillede vi også rundbold nogle eftermiddage og legede sågar vandkamp i varmen, fortæller Thomas Nielsen.

God læring om restitution
I Erritsø var 36 lidt ældre spillere fra U15 gruppen samlet til en lejr, hvor temposkift var et af hovedfokuspunkterne, og det passede rigtig godt til lige præcis denne gruppe.

– Det er noget, de skal til at have med i deres spil, og jeg synes, de tog det godt til sig. Overordnet forløb lejren rigtig godt. Spillerne gik til den, og der var super god energi og fokus fra deres side, siger U15 landstræner Rune Ulsing.

Udover træningen på banen var der også stort fokus på restitution og hvile mellem træning, da det er noget spillerne endnu ikke har stor viden om.

– Det er rigtig vigtigt at kunne snakke med dem om dette. De skal til at vende sig til, hvad det betyder for dem, hvis de ikke får hvilet nok, og derfor havde vi også skemalagt noget restitution, siger Rune Ulsing, der også oplevede at nogle spillere var småskadede, fordi de igennem sæsonen ikke havde fået de nødvendige pauser.

Vigtig forældredialog
Begge lejre havde også et forældremøde inkluderet, og de to trænere er enige om vigtigheden i at klæde lige netop forældrene på i forhold til, hvad deres rolle er og hvilke forventninger, der er til dem. Thomas Nielsen og Rune Ulsing var også begejstrede for at få lov til at arbejde så tæt sammen spillerne i flere dage.

– Jeg lærer dem bedre at kende og får en god forståelse for deres personlighed. Det giver også rigtig god viden om deres potentielle til at rykke sig, det er okay, der er huller hos dem nu, men det skal være nogen der kan lukkes, fortæller Ulsing.

Senere denne sommer holder U17-U19 gruppen sommerlejre i Odense.

Pressemeddelses: Badminton Danmark

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.