Joachim Fischer/Christinna Pedersen spillede i morges finale ved China Open i mixeddouble. De danske hardhittere har imponeret igennem turneringen ved blandt andet at slå Liu Cheng/Bao Yixin fra Kina i semifinalen, som danskerne ellers havde en rigtig skidt statistik imod.
I dagens finale skulle danskerne op imod verdens nummer 1 Zhang Nan/Zhao Yunlai. Parret har mødt hinanden hele 18 gange tidligere, hvor danskerne har vundet 10. Så man må sige, at parrene kender hinanden særdeles godt.
God start af danskerne
I starten af kampen var det danskerne, der var farligst og dominerede. Danskerne var foran 11-9 ved opholdet, og fik skabt sig en føring på 16-13. Sættet lignede dansk, da der stod 18-16 på lystavlen i dansk favør. Dog fik kineserne på imponerende vis kæmpet sig tilbage og vandt de næste 5 ud af 6 dueller. Derfor sikrede kineserne sig sættet med de tætte cifre 21-19.
I 2. sæt var danskerne som skudt ud af en kanon og satte sig på sættet fra start til slut. Fra stillingen 5-5, var der ikke så meget at rafle om, da danskerne vandt den ene duel efter den anden derefter. Danskerne vandt sættet sikkert med 21-17.
Nervepirrende afslutning
3. sæt blev en gyser. Danskerne startede bedst og var foran 11-10 ved opholdet. I sidste halvdel af 3. sæt diskede Zhang Nan op med verdensklasse-badminton, og var næsten ustoppelig. Kineserne fik sig et hul på 17-14, men danskerne fightede sig tilbage og kom foran med 18-17. Stillingen blev 19-19, og det begyndte at spidse til. Desværre for danskerne var marginalerne og den sidste skarphed der ikke, og de måtte gå fra banen som tabere af finalen, da kineserne vandt 3. sæt med 21-19.
Virkelig flot og velspillet finale, som danskerne havde stor ære af.
Resultater fra China Open
/Anders Jensen/Badmintonbladet/
Fantastisk flot og velspillet kampðstort tillykke med en flot sølvmedalje âº
fantasktisk god badminton !
der er dømt OL form 😉 (Y)
Fantastisk flot kamp og klassespil – Stort tillykke med det flotte resultat til vores stjernespillere ððâ¨