DH-turneringen annulleres, og spilles forfra ved sæsonstart 2021/2022.

Loading


Badminton Danmark meddeler den 1. april 2021

Kære klubber

Holdturneringsudvalget og Hovedbestyrelsen har i den seneste tid fulgt udviklingen omkring genåbningen af Danmark efter Covid 19 epidemien. 

I mail af den 8. februar fremgår det at vi opererede med tre scenarier, hvoraf  det mest vidtgående gik ud på at starte holdturneringen op igen den 8./9. maj med to efterfølgende runder sidst i maj og først i juni. Som det vil være jer bekendt bliver der sandsynligvis først åbnet for indendørsidræt for voksne over 18 år den 6. maj og det fremgår ikke på nuværende tidspunkt, i hvor høj grad forsamlingsforbuddet bliver lempet væsentligt, eller hvilke andre restriktioner, der vil være gældende. 

Forventningen er, at vi først får endelig afklaring på disse spørgsmål tæt op imod den 6. maj. Det er derfor, med beklagelse, blevet besluttet, at DH-turneringen, bortset fra Badmintonligaens Final Four, ikke vil blive færdigspillet. Som det fremgår af den nævnte mail er resultatet, at “DH-turneringen annulleres, og spilles forfra ved sæsonstart 2021/2022. Der sker ikke op- og nedrykning mellem rækkerne i indeværende sæson”.


Spørgsmål vedrørende holdturneringsindskud, vil blive behandlet af HB i den nærmeste fremtid og klubberne vil blive orienteret umiddelbart efter beslutningen er truffet.


På vegne af HB og HU

Tore Vilhelmsen og Peter Locht

Denne mail er sendt til klubbens holdleder, e-postmodtager, formand og seniorformand registreret på Badmintonplayer.

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.