BADMINTON • UGE 23 • B&C, AA, RS, SPANISH JUNIOR, VA IS BACK, TV2 SPORT, VBK

Loading

▪️SO

Fantastiske resultater i Østaten Singapore!

Bøje & Christiansen vandt mixeddoublefinalen mod Higashino & Watanabe (seedet 2) med 21-14 / 20-22 / 21-16. 67 minutter. 

“Det hjælper at melde sig ind i Allinge-Sandvig Badminton Klub!” Jim Laugesen (….og koncentrere sig om mixeddoublen, BB)

https://www.dr.dk/sporten/badminton/stor-dansk-triumf-mixeddouble-vinder-singapore-open

Antonsen tabte herresinglefinalen til Ginting med 16-21 / 13-21. Der var aldrig rigtig spænding om resultatet. Ginting var bare bedre. Men!…..AA er tilbage!


Sidste gang Danmark havde deltagere i to finaler var ved Indonesia Masters Super 500 den 14.-19. januar 2020. Dengang var AA også i finalen. Det var Fruergaard & Thygesen også.

Fun fact: Jan Ø Jørgensen var også med i IM i 2020! 

Fact: F&T tabte knebent i 2020 til de senere olympiske mestre. 

Not so funny fact: I fredags tabte F&T deres første kamp i Hillerød. 

Finalen i damesinglen ved Singapore Open var igen mellem An Se Young og Akane Yamaguchi. 

Fact: An Se Young var én gang med til Junior VM, i 2017, hvor hun tabte i 1/8-finalen. Det år vandt indonesiske Tunjung guld. ASY vandt New Zealand Open som 17 årig i 2017 over Li Xuerui.

ASY har i 2023 spillet 8 turneringer – og været i 8 finaler. I dag vandt hun sin 16. titel! 

Fact: Akane Yamaguchi blev Junior Verdensmester i 2013 og 2014 – og sølv i 2012. AY vandt Japan Open som 16 årig.  


Finalen i herredouble blev styret af danske Jacob Syndberg i dommerstolen. En af verdens bedste dommere. Mere om Syndberg i podcast – se link…..

https://badmintondanmark.libsyn.com/livet-som-international-topdommer-med-jacob-syndberg-bwf-dommer


▪️RS 

Denmark Masters i Royal Stage i Hillerød havde et stærkt felt, der var gode danske resultater, billig entre og badminton på nært hold. 

Jeg var der fredag med kærestens søn, og vi blev underholdt med seværdige kampe mellem ligeværdige modstandere, der næsten var inden for rækkevidde. Sådan skal badminton opleves. Tæt på. Så du kan få øjenkontakt og høre og mærke spillerne. 

Busch & Vestergaard tabte 16-21 / 17-21 i mixfinalen.

Kjær & Søgaard vandt herredouble-finalen 21-5 / 21-16 over et par fra Taiwan. 

▪️SPANISH JUNIOR INTERNATIONALS U19

Ren dansk finale i mix og dansk deltagelse i finalerne i damedouble, herredouble og herresingle. 


▪️VIKTOR

…..er allerede tilbage i Sydøstasien og klar til Indonesia Open den 13.-18. juni. Vittinghus er også klar derude…..det bliver nok hans sidste optræden i den berygtede arena!


▪️TV2 SPORT

….er selvfølgelig også klar LIVE fra Indonesia Open fra dag no I. Vi skal igen (Kina), igen (Malaysia), igen (Thailand), igen (Singapore), igen (Indonesia) tidligt op. Kl 06.00 er der badminton på tirsdag! 

Jeg er slet ikke træt og mæt af badminton! Men jeg kunne godt trænge til at sove lidt længere og se badminton om aftenen 😉 ¯\_(ツ)_/

…..og kære kommentatorer på TV2 Sport. I må snakke, kommentere, grine, tale om alt muligt. Ofte kører jeg streaming uden at se på, men bare for at lytte og være i godt selskab. Det er lidt som at høre P3 i gamle dage, dengang jeg var ung. 



▪️FIBERSPRÆNGNINGEN

……tror jeg (håber jeg) er overstået. Efter 4 uger! Jeg har i hvert fald lige meldt mig klar i vores interne messenger-gruppe til at spille i morgen aften. 

Tre veteranvenner har også allerede meldt, at de kommer. Vi er fire til engelsk. Dog nok kun 30-45 minutter til mig – med trukket håndbremse. 

Jeg SKAL være klar til badmintonbesøg fra Japan den 22.-25. juli i Vordingborg. 15 japaner, heraf 10 spillere, kommer på genbesøg – vi var i Tokyo i juli 2019. Vi skal spille lørdag og søndag kl 11.00-15.00. 

Alle er velkomne! ALLE, uanset alder, niveau og klub! 


Badmintonbladet.dk 🌏🌍🌎 Per Damkjær Juhl

Læs også

“At bruge energi, giver energi!”

Tilbage i Den Store Hal med beboerne fra botilbuddet. Længe siden jeg sidst var med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.