abc Aalborg indvier badmintonarena efter sommeren

Loading

Badmintonklubben abc Aalborg slår efter sommerferien dørene op for Aalborgs første rigtige Badminton Arena.

Når klubbens 3. divisionshold går på banen til holdkamp igen, vil det være i abc Aalborg Badminton Arena, hvor der vil være grønne badmintonbaner, biografstole i hele hallen, nybygget VIP lounge, trådløst netværk, live streaming fra kampene samt styring af lys i arenaen (så der kun vil være lys over de benyttede baner).

Projektet har været lang tid under vejs, og er lykkedes på grund af et tæt samarbejde med Aalborg Kommune, abc Aalborgs sponsorer samt Mellervangskolens Tekniske Serviceleder.

Økonomisk står abc Aalborg med den største del af omkostningen, ligesom klubbens frivillige lægger rigtig mange timer i arbejdet med arenaen.

– I abc Aalborg vil vi insistere på at gøre tingene lidt anderledes, udtaler formand Pia Kristensen, og investerer derfor massivt i at få rammerne helt i top. Det skal være sjovt at spille badminton i abc Aalborg og hvis vi skal være attraktive i forhold til andre gode tilbud, skal der efterhånden noget specielt til!

– I abc Aalborg ønsker vi at drive en spændende og innovativ badmintonklub, men ønsker samtidig at være økonomisk forsvarlige. Så til trods for massive investeringer, i abc Aalborg Badminton Arene, træningscenter og mange andre faciliteter, kommer klubben ud med et overskud på 12.010 kr. i indeværende sæson. Sidste sæson gav et langt større overskud, så der er styr på finanserne, pointerer Pia Kristensen.

Ud over de fysiske rammer, er der fokus på kvalitet i træningstilbuddene, og abc Aalborg har de seneste sæsoner oplevet stor tilgang af specielt yngre turneringsspillere samt helt nye børn, der starter på miniton (4-10 år). Seniorholdene er på vej frem i rækkerne, og eftersom klubbens ungdomsafdeling boomer af høj kvalitet, begynder seniorholdene for alvor at nyde godt af dette.

Arbejdet med abc Aalborg Badminton Arena går for alvor i gang i maj og forventes færdig i juli 2015.

– Vi glæder os til at indvie arenaen til den kommende sæson, og er superspændte på at opleve den første holdkamp, hvor alle elementerne skal spille sammen for første gang, slutter Pia Kristensen.

Kilde: Badmintonklubben abc Aalborg

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.