Lee Chong Wei. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

Overblik: Lee vil kæmpe til det sidste, japansk VM-tørke i 40 år, mere guld til Ahmad/Natsir

Loading

Badmintonbladet.dk har samlet de mest interessante nyheder om badminton til dig her. Nemt at læse – hurtigt overblik.

1. Lee Chong Wei: VM-sejr ikke vigtig
Den malaysiske sportsminister, Jamaluddin, har lagt maksimalt pres på Lee Chong Wei ved at udtale, at det er tid til at vinde den første VM-titel. LCW har været i finalen tre gange tidligere (2011, 2013, 2015). Lee svarede, at det ikke er vigtigt, om man vinder eller taber, men at man håndterer presset på en god måde og kæmper til det sidste.

2. Intet japansk VM-guld i 40 år
Oplever du også, at der konstant dukker nye, japanske damedoubler op? Japanerne har imponerende fire konstellationer i top-11 på den aktuelle verdensrangliste, hvilket slår selv mægtige Kina. Men faktisk har japanerne ikke vundet VM i damedouble siden Etsuko Toganoo/Emiko Ueno i 1977 (Japans eneste VM-titel).
Et godt bud på en japansk verdensmester i denne kategori er OL-vinderne Takahashi/Matsutomo. De havde godt nok et formdyk i årets start, men de vendte stærkt tilbage i Australian Open, hvor de satte Juhl/Pedersen på plads i finalen med lammende 21-10, 21-13.

3. Ahmad og Natsir belønnet for titel
De olympiske mestre i mixeddouble, Liliyana Natsir og Tontowi Ahmad fra Indonesien vandt deres første Superseries-titel i 2017 på hjemmebane i Jakarta. Det kastede knap USD 40.000 af sig i præmiepenge, og nu har deres klubsponsorer Djarum og Blibli.com lagt yderligere ½ mia rupiah (ca. USD 37.500) i bonus for parrets første Indonesia Open-titel sammen.

4. Asiatisk dominans i US Open
Der var hverken danskere eller andre europæere i finalerne ved Grand Prix Gold-turneringen US Open. Til gengæld var indiske HS Prannoy og japanske Aya Ohori varme i singlerækkerne. Koreanerne tog sig af damedouble og mixeddouble, mens Inoue/Kaneko fra Japan løb med hæderen i herredouble. Se highlights herunder

Næste og sidste turnering på dette niveau inden VM er New Zealand Open 1.-6. august.

Læs også

Dubai World Superseries Finals: Viktor Axelsen slår Lee Chong Wei i finalen

Efter en hurtig sejr i gårsdagens semifinale skulle Viktor Axelsen i dag forsøge at forsvare …

En kommentar

  1. Det bliver heller ikke i år Japan vinder guld! Juhl og Pedersen har lige så stor en chance som dem i hvert fald. Vandt rigtig flot Singapore Open og finalen i Australien kan man ikke regne med, hvor japanerne var sultne efter en sejr og havde hævn til gode. Ikke særlig pænt skrevet om danskerne at det var en lammene sejr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.