Rasmus på Skyum: Fællesskabet er det vigtigste

Denne artikel er en del af vores content partner program og er lavet sammen med Skyum Idrætsefterskole.

En fed dag med badminton og badmintonvenner. Det var, hvad 17-årige Rasmus Emil Kristensen og hans efterskolekammerater fra Skyum Idrætsefterskole oplevede, da de var til DM for hold for efterskoler.

– Det var rigtig fedt og hyggeligt at være afsted allesammen, fortæller Rasmus Emil Kristensen, der udover badminton også træner spring på Skyum.

Spillede badminton hele dagen
De var 15-16 stykker afsted til DM i Vejle, og der blev spillet mange kampe onsdag d. 29. april. Faktisk spillede Rasmus 8 kampe på den ene dag, hvor turneringen bliver afviklet. Til sidst var de simpelthen så trætte, at de næsten ikke orkede at spille den afsluttende kamp. Det blev til en 6. plads for holdet fra Skyum Idrætsefterskole.

For efterskoleeleverne er der badmintontræning flere gange om ugen, og oveni kommer så turene til turneringer mod de andre efterskoler. Turen til DM for hold var fjerde gang Rasmus var afsted og spille badminton.

– Jeg har været til landsmesterskaber, 2 gange til nordjyske mesterskaber og så DM. Det er fedt at være afsted på ture sammen, og det er en god afveksling til træningen på skolen, fortæller Rasmus Emil Kristensen.

Fællesskabet er fedt
Rasmus spiller normalt for abc Aalborg, og her skal han også tilbage til, når året på Skyum er færdigt. Med sig i bagagen har Rasmus blandt andet et landsmesterskab i herresingle i U19 og mod på at skulle i gymnasiet. Så et år på efterskole har været den helt rigtige beslutning for Ålborg-drengen.

– Jeg skal starte på Hasseris Gymnasium efter sommerferien. Dette år har været givet virkelig godt ud. Fælleskabet har været fedt, og det er det vigtigste.

Nye venskaber
På Skyum Idrætsefterskole kommer der jævnaldrende elever fra hele Nordjylland. Der er god stemning med mange nye kammerater, og på denne årgang er alle badmintonspillerne fra forskellige klubber. Det giver mulighed for nye venskaber. Rasmus har fået gode venner fra blandt andet Frejlev og Sønderholm, som han regner med at fortsætte med at se, når efterskoletiden er forbi.

Er badmintonlinjen på Skyum Idrætsefterskole noget for dig?

Læs mere om badmintontræningen og se video fra den daglige træning.

Om badminton på Skyum Idrætsefterskole:
* 10 elever har valgt at tage badminton som profilfag i skoleåret 2014-2015.
* Der er obligatorisk morgentræning hver mandag og onsdag i en time og 20 minutter.
* I løbet af de fem år, hvor badmintonlinjen har eksisteret, har både nybegyndere og elitespillere været en del af træningen.
* Der lægges ikke vægt på dit niveau, inden du starter på skolen, men på din lyst til at spille, blive bedre og tage imod nye udfordringer.
*  Alle skolens elever får desuden en træner-lederuddannelse, mens de er på skolen. Her er det også muligt at vælge en træner-lederuddannelse i badminton.

Læs også

To nederlag til det danske UVM-hold på andendagen

Det danske landshold til UVM spillede i dag mod Kina og Taiwan, og det blev …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.