Badmintonligaen: Herresinglen afgørende igen

Med taktisk snilde og en kamp med en mulig revanche var scenen sat for en spændende kvartfinale i badmintonligaen. I en propfyldt hal blev den anden kvartfinale mellem Værløse og Solrød Strand spillet. Da den første kvartfinale blev 4-1 til Solrød, skulle Værløse ud og vinde fire kampe for at få muligheden for et alt afgørende golden set. I den anledning havde Værløse også lavet lidt udskiftning i holdopstillingen. Et sats som skulle vise sig at give en særdeles spændende touch på kampen. Derimod kunne Solrød spille sig i semifinalen med tre vundne kampe.

Der blev lagt ud med to damekampe. Damedoublen blev efter tre sæt afgjort til Værløses fordel, som vinder 21-14, 18-21 og 21-13. En spændende kamp som dog blev punkteret i sidste halvdel af 3. sæt. Samme mønster viste sig at gøre sig gældende i damesinglen som stod mellem Anna Thea Madsen, Værløse og Mia Blichfeldt, Solrød. Kampen vindes af Mia Blichfeldt 21-13, 18-21 og 15-21.

Taktisk udskiftning sikrer debut
I anden runde skulle den taktiske udskiftning stå sin prøve, hvor Mikkel Enghøj skulle have debut på liganiveau. Samtidig skulle herredoublen med Søren Gravholt, i en ny rolle i forhold til sidste kamp, vindes for at Værløse kunne se håbet for de fire kampe. Det lykkedes, trods en meget tæt kamp og et suverænt godt spillende solrødpar, med resultatet 21-17, 18-21 og 21-11.
Dermed skulle det taktiske element prøves af i 2. herresingle. Enghøj vinder i første sæt overraskende over Jacob Nilsson 21-19, som kommer efter det i de næste to sæt, som Nilsson vinder 14-21, 19-21. Han punkterer dermed en potentiel drømmedebut til værløsespilleren.
Resultatet efter 2. runde: 2-2.

Mulig revanche afgørende
Dermed var det lagt op til noget af en kamp mellem Rasmus Messerschmidt og Rasmus Fladberg. En kamp som Fladberg vandt stort i sidste møde. I den kamp var Messerschmidt så udspillet, at han måtte komme ud med et helt andet tempo i denne kamp. En udfordring som han på forbilledligvis tog hul på. Således kom han også først til 11 med 11-9.

Med et tæt spil og et konstant lille forspring til Messerschmidt, bragte han sig på 20-16. Det reagerer Fladberg på ved at vinde fire point i træk. Efter en sætbold til Messerschmidt ved 21-20, vender Fladberg kampen og vinder 21-23.
Anden sæt kunne dermed blive afgørende for holdkampen. Her viser en træt Fladberg endnu engang at have et gear mere end værløsespilleren. Selvom alle trick blev brugt fra Messerschmidts side, måtte han se sig slået 14-21.
Dermed bringer Fladberg Solrød på 3-2 og Solrød er i semifinalen. Næste kamp i slutspillet er den 21. marts.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.