Badminton på Bornholm – den 2. november 1985 og nutiden

I sæsonen 1985-1986 rejste danmarksserieholdet fra Kolding Badminton Klub den lange vej til Bornholm. Jeg var med, 20 år gammel og havde for første og desværre eneste gang oplevelsen af at spille badminton på klippeøen. 

Vi mødte Rønne på deres hjemmebane lørdag den 2. november 1985 og vandt 9-4. 

Holdkampen inklusiv transport og socialt samvær med bornholmerne varede mere end et døgn. 24 timer! 

Tidligt lørdag morgen kørte vi de 45 km fra Kolding til Billund lufthavn. Der var mellemlanding og flyskifte i Kastrup før ankomst til Rønne. For mit vedkommende mine to første flyveture nogensinde – og så i relativ små fly. Jeg glemmer det aldrig. Det varede mange år før jeg kunne slappe af i et fly. Min storesøster og daværende mixmakker griner stadig af det. 

Så var der holdkamp og den obligatoriske og traditionsrige fællesspisning (samt en del øl) i badmintonhallen i Rønne. Jeg husker svagt værterne som ret underholdende. 

Retur senere på aftenen (midnat?) med natfærgen fra Rønne til København. På færgeturen underholdt vi, ifølge søster, til de øvrige rejsendes tiltagende utilfredshed, med sangen “Afrika”, der var udkommet den sommer. Acapella vel at mærke. Det var lang tid før bærbar musik i ghettoblastere, eller mere politisk korrekt – boombox, med store batterier, kassettebånd og senere cd’er blev almindeligt. 

https://da.wikipedia.org/wiki/Afrika_(sang)

Desuden holdt vi auktion over landskamp-resultatet i den kommende VM kvalifikationskamp mellem Irland og Danmark, der skulles spilles den 13. november 1985. Resultater 4-1 til Danmark mener jeg gik til Bente Robstad for under 10 kr, mens resultaterne 1-0 og 0-1 blev budt op til langt højere priser. Nå, men ved ankomst i Københavns havn tidlig søndag morgen kørte vi i taxa til Hovedbanegården og landede ca 4-5 timer senere noget slukørede og trætte på Kolding banegård. 

Sådan foregik det ofte i “de gamle dage”, før de 4 puljer i danmarksserien og de få divisioner blev opdelt geografisk, og udvidet til 8, og rejserne til holdkampene blev noget kortere, og langt billigere for forbundet og klubberne. 


FÆLLESSKABET

Ingen havde børn dengang. Vi var unge. Vi rejste langt. Vi spillede, spiste og drak sammen….og det der er “værre”. Nogle røg endda cigaretter – indendørs. Ja tænk sig. 

Vi festede med modstanderholdet – og fortsatte på turen hjem i toget (og på færge), og tog tredje, fjerde eller femte halvleg efterfølgende på diverse etablissementer i hjembyen. 

Holdkampene fyldte meget dengang, også eller især tidsmæssigt. De fyldte en hel weekend. 

I min klub spillede vi som alle andre for at vinde. Men alligevel fyldte resultatet ikke det hele. Sådan husker jeg det i hvert fald ikke. Måske jeg ser tilbage på den tid med al for sentimentale og romantiske øjne. Det gør man let i en ældre alder med 30-40 års afstand. 

Mere end “sejr/nederlag“ fyldte oplevelsen, den fælles oplevelse, samværet, sammenholdet. Det udenfor banen. 

Vi tænkte ikke på ranglistepoint, stilling og ambitioner (i hvert fald kun kortvarigt), men mere på at have det sjovt. Og det havde vi! 

Kulturen var en anden. Mere løssluppen. På ret mange parametre. 

Og de efterfølgende søndagen? De blev tilbragt i stilhed. 

Kunne vi mon starte med at genindføre fællesspisningen? Alt det andet – de lange rejser, drikkeriet og de mange timer behøver vi ikke nødvendigvis at gentage.

Nu er jeg så atter tilbage på Bornholm. Med kæresten. I Hasle, 10 km nord for Rønne hos “ Der Hausfrau”. Ikke for at spille, hverken holdkamp, stævne eller bare for sjov, men for at vandre. 

NUTIDEN

Dengang, i sæson 1985-1986 havde Bornholm 3 hold med i danmarksserien – Allinge, Knudsker og Rønne. 

I dag er der ingen hold fra Bornholm med i den danske holdturnering fra danmarksserien og op. Og det selvom holdturneringen siden 1985-1986 er blevet udvidet med bla Badmintonligaen og flere puljer i niveauerne herunder. Se link ovenfor til mit tidligere indlæg. 

For nogle år siden modtog jeg en længere kommentar fra en person fra Bornholm (jeg kan ikke længere finde kommentaren eller personens navn) efter en af mine mange indlæg om træningsfællesskabet Team Storstrøm for ungdomsspillere på Bogø, Falster, Lolland, Møn og Sydsjælland. 

Vedkommende beskrev, at de også på Bornholm havde lavet et træningsfællesskab for alle spillerne på øen, og haft et “Ø-hold”, hvilket desværre medførte, at de enkelte klubber blev drænet for spillere og uddøde. Den risiko syntes han, at jeg burde få kendskab til. 

Det er jo desværre ofte det, der sker, når de bedste spillere forlader de mindre klubber pga ambitioner og drømme om noget mere. Uanset de er seniorer eller ungdom. Så bliver de mindre gode tilbage, og fællesskabet risikerer at implodere. Mange klubber er gået til grunde på den konto. Og desværre opfyldes manges ambitioner jo ikke ved klubskifte til en større klub. De kunne have være store og “lokomotiver” i deres oprindelige klub, men valgte at blive en del af mængden i en større. 

Hvordan ser det så ud på Bornholm, badmintonmæssigt, i dag? 

Lars Christiansen fortalte i denne uge, at den nedadgående trend er vendt og at især ungdommen igen er begyndt at spille badminton på klippeøen. 

Vendepunktet skete for 4-5 år siden. 

Og han har større planer, fortalte han. Dem vil han præsentere inden længe. Også her forhåbentligt. 

Tak for snakken, Lars! 

Badmintonbladet.dk 
Per Damkjær Juhl 

Læs også

Denmark Open 2021

Finaleresultater: Kento Momota 🇯🇵 – Viktor Axelsen 🇩🇰22-20 / 18-21 / 12-21 H2H14-2 “Der kommer …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.