Line Kjærsfeldt. Foto @ TSS

Badmintonligaen: Line Kjærsfeldt skifter klub til næste sæson

Loading

Værløse er slået ud af ligaslutspillet her til aften, og nordsjællænderne skal nu koncentrere sig om at spille om bronzemedaljer. Men allerede nu står det klart, at deres første damesingle forlader klubben til næste sæson.

Den dobbelte Danmarksmester i damesingle Line Kjærsfeldt skifter fra næste sæson til Team Skælskør Slagelse. Vestsjællænderne råder således over to af de allerbedste og mest talentfulde danske landsholdsspillere i damesingle, da den nuværende 1. damesingle Mette Poulsen også fortsætter i klubben.

– Jeg har været rigtig glad for min tid i Værløse, men nu ser jeg frem til at få nye udfordringer i Team Skælskør Slagelse, udtaler Line Kjærsfeldt i en TSS pressemeddelelse.

– Jeg kender alle spillerne i TSS fra forbundstræningen, og ser frem til at repræsentere klubben i Badmintonligaen. Jeg håber ligeledes, at skiftet fra Værløse til TSS kan bidrage til min fortsatte udvikling på internationalt plan.

Line Kjærsfeldt har underskrevet en et-årig kontrakt med TSS.

– Vi er meget glade for at kunne tilknytte Line til TSS, siger sportschef Steen Schleicher Pedersen. Jeg er overbevist om, at hun sammen med resten af holdet er garant for, at vi også i næste sæson spiller med om de allerfineste medaljer.

– Vi nu råder over to rigtigt stærke damesingler, som vel at mærke også er rigtigt stærke i damedouble og mixeddouble. Det gør, at vi får rigtig mange muligheder i vores holdopstilling og som sådan forhåbentlig bliver svære at læse.

Formand og sponsoransvarlig Michael Stage er meget tilfreds med den opbakning, der er fra klubbens sponsorer, som gør det muligt dels at tilknytte Line Kjærsfeldt, men endnu mere vigtigt er grundstenene i, år efter år, at kunne samle et slagkraftigt hold i Team Skælskør Slagelse og dermed sikre verdensklasse badminton i Slagelse kommune.

– Vi er rigtig langt med opbygningen af næste sæsons hold, fortæller Michael Stage, og vi regner med at have de sidste spillerkontrakter på plads i nærmeste fremtid.

Læs også

DM-semifinale: Golden Set-afgørelse afværget i tæt opgør i Skagen

Der blev næsten brug for Golden Set-afgørelse i det andet DM-semifinaleopgør mellem Vendsyssel og Team …

En kommentar

  1. 👍😊
    Fedt hold 💪