Hårdtslående dansker spicer Premier Badminton Legaue op

Loading

Flere danske topspillere gør deres entre i den indiske Premier Badminton League. Både i dag og i går var Hyderabad Hunters i aktion, hvor Carsten Mogensen er på holdkortet. Carsten Mogensen spillede begge holdkampe for den indiske klub, og her gik det forrygende i herredouble.

Mogensen spillede sammen med sin faste makker i den indiske liga, den tidligere olympiske mester Markis Kido. I går mødte Hyderabad Hunters, det stærke hold Chennai Smashers med blandt andet engelske Chris Adcock, indonesiske Simon Santoso og indiske P.V. Sindhu. I herredouble stod Mogensen/Kido over for netop Adock som spillede sammen med Praneev Chopra.
Kampen blev styret med hård hånd af Mogensen/Kido, som lagde et tungt pres på Adcock/Chopra. Channai-parret var bagud med hele 10-4 i 1. sæt, men fik kæmpet sig flot tilbage. Det var dog ikke nok til at snuppe sættet, som gik til Mogensen/Kido med 15-12.
2. sæt var lidt efter samme opskrift, Mogensen/Kido kom foran med 10-7, men tabte terræn, og stillingen var lige pludselig 13-13 i slutningen af sættet. Mogensen/Kido fik dog snøret sækken med to gode bolde og fik dermed en sejr på 15-12 og 15-13 over Adcock/Chopra.
Adcock fik dog sin revanche mod Mogensen i mixeddouble, da han sammen med Pia Zebadiah vandt sikkert over Carsten Mogensen/Jwala Gutta fra Hyderabad Hunters. Kampen endte med 3-2 til Chennai Hunters.

Se også: Carsten Mogensen vs. Christinna Pedersen

To danskere i aktion
Dagens kamp i PBL var mellem selvsamme Hyderabad Hunters og Mumbai Rockets, som havde Kamilla Rytter Juhl på holdkortet. Carsten Mogensen spillede igen herreodouble sammen med Markis Kido, og her blev det til god sejr over Chayut T/Vladimir Ivanov fra Mumbai Rockets. Kamilla Rytter Juhl spillede sammen med Vladimir Ivanov i mixeddouble mod Markis Kido/Jwala Gutta fra Hyderabad Hunters. Det blev en stor succes for danskeren som vandt med to gange 15-8. Kampen endte igen med et nederlag til Hyderabad Hunters på 3-2.

Resultater fra Premier Badminton League

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …