Badmintonligaen: Sensation var ikke nok for TSS

Loading

Der var lagt op til en spændende 1. semifinale i Skovshoved hallen mellem Skovshoved og TSS. Inden kampen var der spået nogle meget tætte kampe.

Den første kamp der blev spillet var i damedouble, hvor Skovshoveds Anne Skelbæk/Emmelie Fabbeke stod overfor Selena Piek/Mette Poulsen fra TSS. Kampen fik en intens start, hvor TSS parret dog var skarpest, da det spidsede til. Det betød, at Piek/Poulsen vandt med 11-7 i 1. sæt. I 2. sæt skiftede momentum, og her kom Skelbæk/Fabbeke stærkt igen. Skovshoved parret vandt med 11-7 i 2. sæt. I 3. og 4. sæt var det dog Piek/Poulsen der var bedst og mest kyniske i de afgørende dueller. Derfor tog TSS parret 3. og 4. sæt med 11-5 og 11-2. Dermed var TSS foran med 1-0.

Spændende herredouble
Anden kamp kom på programmet var i herredouble, hvor favoritterne Carsten Mogensen/Mads Conrad-Petersen fra Skovshoved mødte Anders Skaarup/Kim Astrup fra TSS. I 1. sæt var Mogensen/Conrad skarpest, og Skaarup/Astrup spillede for simpelt og langsomt. Skaarup/Astrup fik en snitter på 11-1 i 1. sæt. I 2. sæt var der andre boller på suppen for TSS parret, og de steppede deres spil flere niveauer op. Det så ud til, at ryste Mogensen/Conrad som tabte med 11-5. I 3. sæt fik Skaarup/Astrup en god start men den blev stoppet af det snu Skovshoved par som vandt de afgørende dueller. Mogensen/Conrad vandt med 11-7. Det knækkede Skaarup/Astrup som tabte med hele 11-3 i 4. sæt.
Stilingen var nu 1-1.

Sensation
I damesingle var der comeback til Tine Baun fra Skovshoved som hidtil har spillet damedouble for Skovshoved i denne sæson. Hun skulle op imod Kati Tolmoff fra TSS. Der var store forventninger til Tine Baun, men hun skuffede fælt. Det blev til et nederlag i 3 sæt til den tidligere All England mester, og der gik et sus igennem Skovshoved hallen.
Bagud 2-1 skulle Skovshoved til at stramme sig an.

Nervøs herresingle
Christian Lind Thomsen fra Skovshoved skulle i sin herresingle op imod Kim Bruun fra TSS. På papiret en tæt kamp. Det afgørende i denne kamp var starten på hvert sæt. Kim Bruun kom konsekvent bagud i alle sæt, og det havde betydning i sidste ende. Kampen bølgede meget frem og tilbage og var samtidigt præget af nervøsitet. Der skulle 5 sæt til at afgøre affæren, og her var Christian Lind skarpest. 2-2 inden de sidste to kampe.

Jubel i Skovshoved
I mixeddouble skulle Joachim Fischer/Julie Houmann fra Skovshoved møde Mads Kolding/Britta Andersen fra TSS. Her var Fischer/Houmann bedst, og det gav en sejr i 4 sæt til Skovshoved parret. Dermed 3-2 til Skovshoved.
I den sidste kamp skulle Jan Ø. Jørgensen fra Skovshoved op imod Hans-Kristian Vittinghus fra TSS. Denne kamp blev en ensidig affære, og Jan kørte sikkert i land med en sejr i 3 sæt.

Skovshoved tog dermed dermed 1. semifinale med 4-2. Der er dermed lagt op til spænding i returopgøret i Slagelse om præcis en måned.

/Anders Jensen/Badmintonligaen/

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.