Bruun og Nøhr/Antonsen videre efter tre sæt

Kvartfinalerne til Hellas Open er nu spillet, og det blev med danske sejre. Både førsteseedede Kim Bruun, og herredoublen med Niclas Nøhr og Kasper Antonsen, skulle dog bruge tre sæt.

Kim Bruun var i kvartfinalen oppe mod Swarnaraj Bora fra Indien, og første sæt gik planmæssigt, med en sejr på 21-18 til Bruun. Andet sæt blev dog til et nederlag hvor inderen vandt 21-17.

I tredje sæt var Bruun dog for stærkt for Bora, og med 21-10 sikrede han sig pladsen i semifinalen.

– Det var en meget mærkelig kamp, men heldigvis fik jeg godt styr på ham i tredje sæt, fortæller Kim Bruun til BadmintonBladet.

Bruun skal nu op mod den tredjeseede Iikka Heino, hvor det tidligere er blevet til to sejre og et nederlag.

– Det bliver helt sikkert en svær kamp, og jeg håber på at jeg kan hæve mit niveau endnu en tand op. Jeg har indtil videre ikke fundet mit bedste spil frem, og det bliver nødvendigt hvis jeg skal i finalen.

I herredoublen blev det også til tre sæt, men efter at have tabt første sæt 21-23, satte Nøhr og Antonsen trumf på og med 10 og 7 spillede de sig i semifinalen. Her møder de Daniel Nikolov og Ivan Rusev fra Bulgarien.

Resultaterne fra Hellas Open

Læs også

Bruun før meget vigtig kamp: Han kan være en svær spiller for de fleste

Kim Bruun var den eneste dansker, der var i ilden på førstedagen af Canada Open. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.