Hermed en lille beretning om BWF årsmødet i weekenden.
Min tur til Kuala Lumpur startede tirsdag morgen den 23/5 fra Nuuk kl 07:15. Efter et ophold i København gik turen til Kuala Lumpur via Istanbul den 24/5 med ankomst 25/5 om morgenen.
En tur på ca. 14.000 km og 19 timers flyvetid og 19 timers transit.
Fra København rejste jeg med Charlotte Dew-Hattens og Kristian Pihl fra Badminton Danmark.
Torsdag eftermiddag, var der mulighed for at komme på BWF kontor og få en rundvisning.
Vi fik set de forskellige afdelinger, hvor der er ansat 51 medarbejdere, heraf ca 60% fra Malaysia.
Torsdag aften, havde Badminton Europe inviteret til Pre-meeting, hvor dagsordenen til årsmødet blev gennemgået.
Oceania havde stillet forslag om, at øge antallet af medlemmer i council med 1 mere til Oceania.
Spanien havde stillet forslag om, at de regionale medlemmer af council skulle vælges forud af de kontinentale forbund.
Der var ønske fra Badminton Europe om, at begge blev forslag blev trukket inden årsmødet og sendt til behandling i udvalg.
Rusland og Belarus var tilstede i Kuala Lumpur, men ikke til Pre-meeting, da ikke er i “good standing” i Badminton Europe. Ukraine spurgte til om Rusland og Belarus havde bedt om taletid til årsmødet. De havde de umiddelbart ikke, men Ukraine var forberedt på et modsvar.
Efter Pre-meeting samledes de nordiske og baltiske lande, til et uformelt møde, hvor bl.a. Badminton Danmark fremlagde deres medlems-og turneringsstruktur, med integration til ranglisten og Tournament Planner.
Litauen fremlagde deres eget system, med turnerings-planlægning og -afvikling, som også var integreret i deres rangliste.
Deres system havde også et dommermodul og livescore, som kunne vises online og på TV, hvilket var meget spændende at få informationer om. De lovede, at lave et demo-link, som vi kunne tilgå og teste på. Andre lande udenfor norden og baltikum har også vist interesse for systemet.
Fredag var der membersforum, hvor BWF kigge tilbage på udviklingen i badminton de seneste 10 år.
Der var et panel fra forskellige lande og para-badminton, som fremlagde deres syn.
Der var herefter arbejde og fremlæggelser i grupper, hvor “ligesindede” lande behandlede de samme emner.
Efter frokost blev der fremlagt councils forslag til vetting rules, undersøgelse af nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer, og fremlæggelse af udvikling af spillere.
Anden gruppesession omhandlede air badminton, BWFs rolle i spillerudvikling og deltagelse i para-olympiske lege.
Begge gruppesessionen vil danne grundlag for arbejder med BWSs næste strategiperiode.
Sidste præsentation var omkring OL og Para-Ol i Paris 2024, hvorefter Poul-Erik Høyer sluttede eftermiddagen af.
Om aftenen var der galla middag og præsentation af de nye Hall of Fame medlemmer Lee Chong Wei og Lin Dan.
Lørdag formiddag startede årsmødet kl 10.00
Der var en rekorddeltagelse på 149 medlemmer, som gav et stemmetal på 279. Hvert land har et antal stemmer ud fra, bl.a status på udvikling og deltagelse. Grønland har 1 stemme, og Danmark har f.eks. 5 stemmer.
Der blev afgivet stemmer med en afstemningsmaskine, hvor ens landekort sad i maskinen. Resultaterne af de forskellige afstemninger kom på storskærm med de samme, når afstemningen sluttede.
Oceania og Spanien fremlagde deres forslag og ønskede, at de blev behandlet i udvalg og dermed officielt trak deres forslag.
Da der ikke var valg til bestyrelse, sluttede mødet ved 16-tiden.
Efter mødet tog jeg med deltagerne fra Cypern og Sverige på sightseeing til en hellig grotte, Freedom Square, hvor de Malaysiske flag vejer fra en 95 m høj flagstang, tog til Chinatown og sluttede på et streetfood marked.
Jeg skulle flyve mod København med Charlotte og Kristian og vi skulle have været afsted fra Kuala Lumpur kl lidt i 9, men var 3 timer forsinkede mod Istanbul. Dette gjorde, at vi missede flyet fra Istanbul og fik en overnatning.
Det gjorde så yderligere, at jeg missede mit fly til Grønland og fik en ekstra overnatning.
Jeg er nu på vej fra København og satser på at være hjemme over frokost, så jeg kan komme på arbejde i eftermiddag.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Michael Kleist
Badminton Kalaallit Nunaat