BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Nu er det jul, og i den anledning har vi opstøvet en gammel kending for at lave et interview med ham, og det er med stor stolthed i stemmen – eller tastaturet – at vi her bringer interviewet i sin fulde længde.
Rigtig god læsning!
—
Allerførst tak fordi du tager dig tid til at lave dette interview. Vi ved, du er en travl herre i denne tid.
– Jamen, velbekomme da. Det er mig en udsøgt fornøjelse.
Kan du ikke starte med selv at præsentere dig for vores læsere?
– Jo da. Jeg er Julemanden. Ho ho ho!
Julemand, hvordan startede din interesse for badminton?
– Jeg husker det, som var det i går. Det var den 24. december, og mine søskende og jeg gik derhjemme og ventede utålmodigt på, at far og Rudolf skulle komme hjem fra deres kanetur jorden rundt. Mor var netop blevet færdig med at plukke julegåsen, og selv om jeg ikke er meget for at røbe det, så havde hun allerede åbnet den første flaske vin, selv om klokken stadig ikke var ret mange. Så fik min søster Juliane og jeg den ide at samle gåsefjerene og lime dem fast til vinproppen. Således fik vi vores første fjerbold.
Havde I også ketchere?
– Ser du, unge mand, det er faktisk ret morsomt, at du spørger. For nej, det havde vi ikke. Men vi havde jo adgang til min fars værksted – det er det værksted, jeg sidenhen overtog, da far gik på pension. Så min bror Julius og jeg fik den ide at gå ind i værkstedet og få nisserne til at bygge et redskab, vi kunne slå til fjerbolden med. Faktisk er der ikke mange, der ved det, men det er faktisk os, der i tidernes morgen etablerede det firma, der i dag er kendt som Yonex. Vi kaldte det bare Julenisse, og med tiden blev Julenisse til Julnix, og da japanerne købte det, omdøbte de det til Yonex.
Interessant… Og så begyndte I at spille badminton?
– Lige netop. Vi havde stadig et par timer, inden far kom hjem igen og vi selv kunne sætte os omkring middagsbordet, så vi fandt et net inde på værkstedet og begyndte at spille lidt med nisserne. Det var ganske morsomt, mindes jeg.
Spiller du stadig badminton, Julemand?
– Ja da. Jeg træner hver tirsdag i Juelsminde Badminton Klub, og engang imellem er jeg også ude at spille holdkampe. Forbundet har flere gange spurgt mig, om jeg ikke gerne vil stille op for landsholdet i forbindelse med Sudirman Cup, men jeg synes ærlig talt ikke, at det ville være fair for de andre. Så ville de ikke have en jordisk chance for nogensinde at vinde.
Hvad er dit bedste badmintonminde gennem tiderne?
– Det er uden tvivl dengang, jeg vandt de Julympiske Lege. Ikke alene vandt jeg guld i herresingle, men jeg vandt også guld i herredouble med min bror Julius og guld i mixdouble med min søster Juliane. Jeg mindes hyldesten ved hjemkomsten, hvor vi kørte i kane gennem byen. Det var en glædelig oplevelse for mig.
Kan du give nogle gode råd til de spillere, der skal være med ved de Julympiske Lege i Rio de Janeiro næste år?
– Jo da. Det skal naturligvis blive ved med at træne og tro på sig selv. Og hvis de har sendt et brev til mig med et ønske om succes ved de Julympiske Lege, så skal jeg nok sørge for, at det ønske bliver opfyldt.
Et sidste spørgsmål, Julemand. Har du lyst til at sende en hilsen til Badmintonbladets læsere?
– Det vil jeg hjertens gerne. Kære læsere, jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber, at I alle må få en fornøjelig juleaften. Og hvis jeg samtidig må ulejlige jer med en lille bøn, så vil jeg gerne bede jer om, at I slukker ilden i pejsen. Det gør så hulens ondt et vist sted, når jeg skal ned gennem skorstenen.
Mange tak for din tid, Julemand. God arbejdslyst i aften og rigtig glædelig jul.
– Tak, og i lige måde.
—
Og med de ord ønsker vi hermed alle vores læsere en rigtig glædelig jul.
Mange hilsener fra
Redaktionen på Badmintonbladet
