Wang Yihan og Xuerui Li mødes i den rene kinesiske damesinglefinale.

Taiwan Open: To rene finaler

Loading

Det lignede ellers et potentielt stormøde i herresinglefinalen til Taiwan Open, efter at både Lin Dan og Chen Long havde spillet sig i semifinalen.

Den tidligere verdensetter Lin Dan måtte dog i tre sæt se sig slået af Tien Chen Chou, som dermed fik sin første sejr nogensinde over kineseren. Chen Long var trods en tæt start ganske sikker da han med 21-18 og 21-9 slog Nan Wei.

Ren kinesisk finale
Damesinglefinalen bliver dog en ren kinesisk affære. Wang Yihan slog i to sæt Ratchanok Intanon, og Xuerui Li slog Tai Tzu Ying ligeledes i to sæt.

Koreanerne ku’ også
I mixeddouble bliver det en ren koreansk finale når Shin Baek Choel/Yoo Jung Chae og Ko Sung Hyun/Kim Ha Na mødes søndag. Koreanerne fik dermed også deres helt egen finale til Taiwan Open.

Damedoublefinalen fik en overraskelse da verdensetterne fra Japan Misaki Matsumoto og Ayaka Takahashi tabte til Nitya Krishinda Maheswari og Greysia Polii fra Indonesien. I finalen møder indoneserne Luo Ying og Luo Yu.

Herredoublefinalen bliver mellem upåagtede Gideon Markus Fernaldi og Kevin Sanjaya Sukamuljo som er rangeret som nummer 51 i verden, men altså nu står i Taiwan Open finalen. I finalen møder de Fu Haifeng og Nan Zhang som slog Lee Yong Dae og Yoo Yeon Song i to sæt.

Resultaterne fra Taiwan Open

Læs også

Hongkong Open: Bliver fjerde gang lykkens gang for Kolding og Conrad?

I denne uge risikerer Mads Kolding og Mads Conrad at møde deres landsmænd Mathias Boe …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.