Kamp referat fra Bo Rafn:
“Kampreferat fra 4 runde 26 okt. 2019. Ledøje-Smørum1 vs VBK1
EN GRÅ DAG
En mild, men til tider meget grå efterårsdag i oktober på udebane mod bundproppen Ledøje-Smørum var ikke ligefrem noget som klingede af begejstring i mit hoved.
Efter en hård start på sæsonen i Danmarksseriens pulje 7, hvor vi havde startet ud mod 2 af de stærkeste hold i puljen; Værløse og Skovshoved.
Begge er hold er bemærkelsesværdigt kun 4 hold.
STORKLUBBER STØVSUGER
Formodentlig et resultat af tidens tendens med storklubber, som støvsuger talenterne fra de små klubber i omegnen. Kan tolkes således, at udgangspunktet for at dyrke badminton (eller anden sport) skal være med sigte på at blive bedst mulig og komme så tæt på realisering af eget potentiale. Hvis dette gøres med en glæde og leg er jeg ikke modstander… Nå! Det er et emne for en helt anden diskussion og forum.
UNGE OG GAMLE
Tilbage til holdkampen i Ledøje-Smørum lørdag den 26. oktober. Igen, det virkede ikke videre ophidsende for mig at køre 100 km nordpå mod det som på papiret skulle være en pligtsejr for vores efterhånden habile hold.
Førsteholdet består af en ligelig fordeling af unge talenter omkring de tyve somre og “ældre” spillere med mere end det dobbelte antal år på bagen (plus det løse…). Dette “clash” af generationer er en gave til os alle og giver god dynamik på holdet.
DERFOR ER HOLDKAMPE DET BEDSTE
Jeg og sikkert flere af mine ældre kompagnoner får en sund portion påmindelse om, at spille holdkampe er vigtigt og man godt kan få nerverne udenpå tøjet både inden og under kampen. Det er alle de små tegn på nervøsitet og spænding, både inden og under kampe, som giver energi og en følelse af at det er NU det gælder, og vi skal præstere! Alt hvad der lå forud og kommer herefter bliver lige pludselig helt ligegyldigt. I de 2-3 timer vi spiller en holdkamp bliver næsten alt hvad vi foretager os centreret omkring hinanden, kampen og “gamle” anekdoter om badminton. Uden denne sammensmeltning fra sitren af nervøsitet, spænding og fokus på at præstere ville jeg sandsynligvis ikke kunne hive mig op med hårrødderne og rende rundt som en gal i alle hjørner inde på banen.
AKUSTIK BETYDER NOGET
Ledøje-Smørum hallen er et akustisk “dødt” sted. Her slipper ingen lyde ret langt væk fra kilden. Klap og snak fra bænken føles meget fjernt og den smukke klang af et smash forsvinder ligeså hurtigt som det blev slået.
ROS
Jeg vil rose alle spillere for denne lørdag at holde fokus og kæmpe mod den manglende atmosfære i hallen. Jeg har medvirket i flere holdkampe, hvor denne “pligtsejr” netop glippede pga. manglende synergi på holdet og hvor energi- og spændingsniveau var fraværende med savnet af udefra kommende stimulanser i form af lyde fra klappen, snakken og råb fra tilskuere eller holdkammeraterne.
RØVSYG LØRDAG?
Det kunne meget vel være blevet den røvsyge lørdag i Ledøje-Smørum som mit energiniveau startede ud med, men alle bidrog med at få skabt en god stemning og få humøret op i det lag som skal til for at præstere det nødvendige, og glemme alt det ligegyldige! Når vi er i hallen og spiller holdkamp er det badmintonspillet, kampen og hinanden det gælder om – Fedt at I alle bød ind og tak til mine medspillere for altid at få mit humør i højt gear. Badminton er en sjov sport med gode fællesskaber og sådan skal det vedblive i VBK – HU!
VBK i 3 division…
Fidus vinder Bo Rafn”