Dybbøl Badminton
Sæson 1 af “Et lille mirakel i Sønderborg”.
Afsnit 2 – “Debut i 3. division”
Så fik vi sæsonen skudt godt i gang – trods Corona og visse begrænsninger – med masser af glade badmintonspillende Dybbøl spillere.
Opstarten har jo været lidt anderledes, men ikke desto mindre fik vi store dele af 1. og 2. holdet i gang allerede omkring den 20. juli, så debuten i 3. division i hvert fald ikke skulle gøres uden manglende forberedelse – så kan det være niveauet ikke rækker på den lange bane, men forberedt det skulle vi være.
Den 10. august fik vi så resten af ungdom og senior i gang – som noget nyt også ”Voksenfjer”, et alternativ til at leje en bane – godt styret igennem af vores meget aktive seniorformand, Kenn – og i skrivende stund er holdet ved at runde 15 deltagere, så meget tilfredsstillende vejret taget i betragtning. Der er også kommet – som det ses af billederne – rigtig god gang i Miniton med mere end 15 børn/forældre par, så super fedt!
Senior træningen – som dækker over de bedste et ret bredt aldersinterval (15 til et stykke over 50..) har været en fornøjelse af følge med minimum 22 pr. træningsaften – giver nogle gange lidt pladsudfordringer, men til gengæld er der fuld af god energi og et godt konkurrenceniveau.
I denne weekend fik 1. og 2. holdet så første runde overstået – 3. division med en (synes vi selv ?) rimelig godkendt indsats selvom vi tog fra Varde med et 11-2 nederlag. På nær et par enkelte er det niveau nyt bekendtskab for alle de unge spillere, så vi ved det bliver en udfordrende sæson, men vi hænger i! 2. holdet i serie 1 tog til gengæld fra Fyn med en 10-1 sejr over Ringe 2 – her med et aldersspænd på holdet fra 15 år til 51 år – men en super godkendt indsats af alle!
Nu arbejder vi videre hernede i det Sønderjyske og ser frem til nogle af de kommende klubarrangementer: forældreaften, opstartsweekend for hele ungdom og sidst men ikke mindst vores årlige ungdomsstævne Fleggaard Open i december.
Peter Andreasen
Formand