Denmark Open 2024 i et udviklingsperspektiv. Skrevet af Bo Jensen 

Årets Victor Denmark Open blev på alle måder en stor succes. Sportsligt, tilskuer- og oplevelsesmæssigt, ift. samarbejdspartnere og sponsorer. Det er en fantastisk udvikling VDO har gennemgået, siden jeg selv tilbage i 2015 for første gang deltog som direktør.

Har fundet et billede fra dengang (2015), som viser den daværende trænings- & opvarmningshal. 4 grønne baner lagt ud i en gymnastiksal, ingen udsmykning, ingen Players Lounge, ingen komfort, hygge, mad, drikke eller andet, der kunne gøre oplevelsen for de egentlige stjerner, spillere (og trænerne), bare en smule international og eksklusiv.

I dag har VDO vel nok den fedeste, flotteste og mest velbesøgte trænings- & opvarmningshal på hele World Touren. Som både spillere, trænere og selv BWF’s repræsentanter roser til skyerne. 

Et resultat af en langsigtet strategi om at udvikle VDO til mere end blot én af de største turneringer, målt på pengepræmier, på World Touren.

Således stor ros og anerkendelse til Badminton Danmark, de mange hundrede frivillige, som gennem hele eventen leverer en fantastisk og dedikeret indsats. Men også ros og anerkendelse til BD’s eventteam som, trods reduceret ressourcer og udmarvende arbejdsdage på 16 – 18 timer flere uger i træk, år efter år formår at samle alle trådene og få samarbejdet mellem den faste stab, de frivillige og de mange samarbejdspartnere til at fungere, så der kan leveres en event og oplevelse på øverste hylde.

Verdens flotteste badminton festival

VDO er ikke kun en af verdens største turneringer, det er sandsynligvis også den flotteste og bedste badminton festival, takket være eventteamets mangeårige, utrættelige og innovative arbejde på kontinuerligt at udvikle eventen, hele tiden at stræbe efter forbedringer og nye tiltag der løfter oplevelsen for ikke mindste tilskuere, Tv-seere, gæster, samarbejdspartnere, men i særdeleshed også for spillerne, trænerne, dommerne, de frivillige og alle andre, der er med inde over eventen.

Derfor er det også helt naturligt, at direktøren og sportschefen i BD er ude og rose årets event, det har de al mulig grund til, men Story Tellingen, narrativet, om at dansk badminton er historien om “humlebien”, der ikke burde kunne lade sig gøre – den bygger på en forkert præmis.

Talentudvikling et ”numbers game”?

Direktør, Kristian Pinderup Langbak, sammenligner danske badminton internationalt, på baggrund af befolkningsstørrelser,med nationer som Kina (1,4 mia. indbyggere), Indien (1,4 mia.), Indonesien (280 mio.) osv., og i den kontekst er det rigtigt, at DK med kun knap 6 mio. indbyggere er et meget lille land, med begrænset ressourcer og potentiale.

Men nu er talentudvikling ikke kun et “numbers game”, et spørgsmål om befolkningsstørrelser og ressourcer. Hvis det var så enkelt, så er fortællingen rigtig, så ville det være næsten umuligt og fuldstændigt unikt, at Danmark kan udvikle spillere som Viktor Axelsen, Anders Antonsen, Kim Astrup og Anders Skaarup.

Eller, at dansk banecykling, i selv samme uge som VDO, til VM kan vinde 4 guld, 2 sølv og 1 bronze på hjemmebane i Ballerup Super Dome.

Eller, at virksomheder, som Novo Nordisk, Carlsberg eller Mærsk, kan udvikle sig til nogle af verdens største og mest værdifulde selskaber i deres respektive brancher.

Talentudvikling, både i sportens og den corporated verden, handler også om sociale- & økonomiske faktorer (f.eks. velstand målt i BNP, uddannelsesniveau, social sikkerhed), om geografi (korte afstande mellem klubberne), men først og fremmest om det unikke danske foreningsliv, frivilligheden, dygtige og veluddannede trænere, ildsjæle og klubledere, vores historie,traditioner og værdier – med andre ord, den kultur som gennem mere end 90 år er opbygget i dansk badminton. 

Dette perspektiv har jeg tidligere skrevet flere artikler om, men tørre kolde fakta fortæller, at bagsiden af guldmedaljen ikke er så lys, som for bare få år siden, at det går den forkerte vej med talentudviklingen i dansk badminton. 

Jeg er i gang med en analyse af de danske top-8-placeringer gennem de seneste 10 – 15 år, og den fortæller en anden historie om udviklingen og fremtidsperspektiverne for dansk badminton. Analysen kommer jeg tilbage til i en kommende artikel.

_______________________________________________________

Er kulturen ved at forsvinde?

Men helt ærlig, Bo?! Er du ikke bare ved at blive en sur, gammel mand?

Helt sikkert gammel, måske endda også sur, hvis jeg stod alene med min bekymring, men det gør jeg desværre langt fra.

Siden mit første debatoplæg har adskillige efterfølgende kontaktet mig og delt deres selvsamme bekymringer. Delt deres oplevelser om en udvikling og tilstand, som af flere bliver beskrevet som alarmerende.

Under mit eget besøg til VDO i år blev jeg overrasket over, at centrale personer i og omkring det danske talentudviklingsmiljø uopfordret henvendte sig til mig og fortalte om deres store bekymringer og frustrationer…..

➢ at vi ikke længere er konkurrencedygtige med de asiatiske lande, 

➢ at lande som Frankrig, Tyrkiet og USA m.fl. allerede har overhalet os,

➢ at vi halter bagud på især tekniske, taktiske og motoriske færdigheder,

➢ at vores forberedelser til mesterskaber for ungdom er uorganiserede og mangelfulde,

➢ at flere af de andre lande sender både flere trænere, men også sportsmedicinskeksperter, med ud til mesterskaberne,

➢ at vi skal holde op med at italesætte, ”at vi kun er med for at lære”, ”at medaljer for ungdom ikke er vigtigt, det er vigtigere at vinde dem som senior” etc.,

➢ at vores udtagelse af spillere til træningslejre og mesterskaber direkte modvirker ønsket om at fastholde flest mulige talenter, længst muligt i dansk badminton,

➢ at BD er alt for lidt tilstede ude i talentudviklingsklubberne og i dialog med klubtrænerne, fraværende ved de fleste turneringer,

Disse personer er dybt bekymret, og taler om, at vi ikke længere kigger ned i en stort sort hul, men om et hul vi allerede er på vej ned i, og som de har svært ved at se en vej op ad, hvis ikke der tages afgørende fat på de grundlæggende problemer og udfordringer. Der er ikke behov for en ny 4-årig strategi – der er behov for handling NU og eksekvering på aktuelle problemer og eksisterende strategier.

Niels Duedahl, nye CEO hos Danish Crown, sætter sig jo heller ikke hen i hjørnekontoret og arbejder videre med den gamle strategi. Han trækker i håndbremsen, skrotter strategien og iværksætter en akut nødplan, der skal genrejse virksomheden. Først herefter giver det mening at begynde på en mere langsigtet strategi.

Når huset brænder, så skal ilden først og fremmest slukkes, inden man begynder at planlægge genopbygningen.

Dem, som jeg har talt med, som ønsker anonymitet, men deres udsagn er bekræftet uafhængigt fra flere sider, kaldes for sortseere og deres tilbagemeldinger til Badminton Danmark omkring deres oplevelser og den aktuelle situation negligeres, hvorefter fortællingen ændres til et mere rosenrødt billede – en positiv Story Telling uden kontakt til den virkelige verden.

Hvis det sidste er rigtigt, så har vi for alvor virkelig store udfordringer i dansk badminton! 

Så er dansk badmintons stolte traditioner, historie og ikke mindst kulturen, ved at forsvinde i en fortælling, der bygger på spind og forkerte narrativer?

Bo Jensen