“…det bedste og mest afslappede stævne vi har holdt” – stævne uden forældre og trænere!

Loading

Meget interessant og tankevækkende mail fra de turneringsansvarlige!



“Vi er netop ved at afslutte første turnering efter nedlukningen i Ledøje-Smørum. Stævnet er et mindre stævne. U13A og U15A. 

For at holde stævnet ansvarligt havde vi valgt at holde drenge og piger adskilt, og uden hverken forældre eller trænere. 

Samtidigt havde vi valgt ikke at stille tælletavler op, da der ikke var mulighed for at have tællere til alle kampe. Børnene skulle derfor selv tælle højt.

Vi var lidt spændt inden stævnet på hvordan dette ville fungere og om børn (og forældre) ville kunne håndtere det at være alene i hallen, samt det øvrige praktiske, inklusiv det faktum at der ikke kunne coaches.

Tilbagemeldingen herfra er at dette uden sammenligning har været det bedste og mest afslappede stævne vi har holdt. 

Det har været roligt, børnene har været glade og vi har haft flere af spillerne som har fortalt at det faktisk var en befrielse at kunne spille uden at skulle forholde sig til forældre og trænere. 

Spillerne opleves meget mere indbyrdes sociale end vi normalt ser, og som dagen skrider frem, tales der på kryds og tværs.

Vi ser ingen “klappekonkurrencer” som til tider kan opleves når der samles mange forældre og pårørende i de afgørende kampe, og vores oplevelse er at spillerne er i stand til at fokusere på spillet på banen og ikke lade sig distrahere så meget.

Det er klart at da vi kun har haft A-spillere der alle er turneringsvante har vores udgangspunkt været lettere end hvis der havde været tale om begynderstævner.

Vi vil gerne opfordre til at man for forbundets side undersøger om vores erfaringer er overensstemmende med andre tilsvarende stævner, og om dette kan give anledning til andre former for afvikling i fremtiden.

Med venlig hilsen,

Morten Jensen og Morten Sørensen.
Stævneansvarlige”

Stor tak til Morten og Morten fra Ledøje-Smørum for at beskrive en oplevelse, vi sjældent erfarer! At stævner faktisk kan afholdes uden voksnes tilstedeværelse MED et positivt resultat.

Kunne det mon gentages, også selvom pandemien ophørte?


Badminton Danmark skriver i anden forbindelse følgende:

“Når der igen åbnes for ranglisten den 7. juli, vil der være dele af funktionaliteten for U11 og U9, der vil være skjult. Det drejer sig om de enkelte spilleres point, der kun vil være synlige for spillerne selv. Det er vedtaget på baggrund af en indstilling fra DGI Bredde & Udvikling samt Badminton Danmarks talent- og eliteafdeling, som har et ønske om ikke at offentliggøre de yngste børns point i det offentlige rum.

Ønsket er, at børnene i U9 og U11 (samt deres forældre og trænere) fokuserer på glæden ved selve spillet, det sociale kammeratskab og deres badmintonmæssige udvikling frem for at være optaget af, hvor mange point de enkelte spillere har.“

https://badminton.dk/2021/06/25/faa-overblik-over-ranglistereguleringerne-ved-saesonskiftet-til-2021-2022/

Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.