De tre adspurgte meldte tidligt positivt tilbage på mit indbydelse ED på B2 i VH i aften!
ED? B2? VH?
Den klassiske…..
Engelsk Double
Bane 2
VordingborgHallen
Jeg er nok i gang med min sæson nr 17 eller 18 i VBK, den gamle klub stiftet den 17. august 1937 og hjemmehørende i Den Gamle Retro Hal, indviet i 1951…..og stort uberørt af tendenser til modernisering.
Lyset er fortsat højenergiforbrugende lysstofrør. Alt er uisoleret. Vand- og varmesystemet virker, men det kniber af og til med det varme vand, for tiden hos kvinderne. Sikringen til ovnen gik i tirsdags…..uheldigvis lige før julefrokosten. Gulvets lakering er tyndt og enkelte steder er vi nede i de bare brædder.
Det kan blive den sidste sæson i denne smukke hal med den enorme hvælving, som muligvis er den største i Danmark, i hvert fald hvor der spilles badminton.
Wikipedia:
“En hvælving er en afrundet, ophøjet overdækning af et rum, ofte med buen som konstruktionsprincip”
Godt nok blev sagen om arbejdsgruppens krav på 1,5 million ved evt overtagelse udskudt til det nye år på byrådsmødet i starten af december, men det ændrer ikke noget, for det skyldtes blot en dårlig formuleret indstilling fra administrationen. Pt forlyder det, at klubbens aktiviteter fordeles i to skolehaller, den ene i forstaden Kastrup, den anden i Stensved, ca 8 km herfra, mod øst. Reelt set lig med en truende opløsning, da mange fra bestyrelsen i så fald vil stoppe.
Min sæson 2023-2024 slutter endegyldig den 9. januar 2025, en torsdag morgen kl 07.00, hvor jeg glider ind i fuld narkose…..
I aften blev det kun til 4 smertestillende piller i den milde ende af bedøvelsesskalaen. Smertelindringen toppede efter ca 50-60 minutter, meget tydeligt, og jeg stoppede efter 75 minutter.
Stor tak til mine 3 legekammerater Jesper “A-kraft” Adler, Kim “Hesnæs” Sylow og Steen “Gamle” Hansen! 🙏🏻✅😉⭐️
Altid en fornøjelse! På banen såvel som udenfor!
Jeg gik dog i omklædningen, mens de tre andre fortsatte legen på banerne med de unge. Mine medbragte Grimbergen må vi nyde en anden gang!
BB ❤️ PDJ