BWF World Junior Championships 2019
“I Kazan i Rusland er der lige blevet spillet UVM for hold og individuelt, og jeg og 13 andre spillere fik æren af at repræsentere Danmark.
Det var en stor og god oplevelse. Vi var et fedt team afsted, så stemningen og sammenholdet var i top, og selvom der både var U17 og U19 spillere med, fungerede spillertruppen rigtig godt.
Forholdene var rigtig gode i Kazan. Hallen var meget stor, og der var både mange træningsbaner og et par opvarmningsbaner i hallen. Selve setuppet i hallen var også godt, der var 4 linjedommere og 2 til at feje banen til hver kamp. Derudover var der også gratis vand. Dog lå hotellet 20 min kørsel i bus væk fra hallen, men det kunne man sagtens overleve. Hotellet var helt fint. Der var russisk morgenmad, så det blev ikke til det helt store, men brød og æg var der.
Modstanden til turnering var allerhøjeste niveau, da verdens bedste ungdomsspillere var med. Det var især asiaterne, der havde rigtig mange gode spillere. Det er altid fedt at spille imod asiaterne, da de mange gange har en lidt anderledes spillestil end europæerne. Det er altid spændende at være op imod de bedste i verden og se hvad ens spil mangler, hvis man engang også skal slå dem. Så det var rigtig god erfaring og motivation at få med.
http://badminton.dk/2019/10/
Turneringen forløber over 2 uger, så det er rimelig lang tid at skulle være på mentalt, men også for kroppen, fordi man i løbet af de 2 uger får spillet rigtig mange kampe. Vi var heldige at have en fysioterapeut med, og det fungerede rigtig godt, fordi man efter holdturneringen godt kunne mærke i kroppen, at man havde spillet nogle kampe. Efter de 2 uger kunne man også godt mærke, da man kom hjem, at man var lidt smadret især mentalt. Men det var også lidt trist og tomt at komme hjem efter sådan en god tur til Kazan.”
Amalie Schulz