Foreløbig sidste holdkampe runde….for nogen!

Loading

Så blev den foreløbig sidste holdkamprunde for alle seniorhold, undtaget Badmintonligaen, spillet i denne weekend. De nye indgreb fra regeringen gælder fra i morgen og frem til og med den 22. november. 

Jeg kan godt frygte, at perioden til den tid vil blive forlænget. 

I perioden må voksne over 21 år kun opholde sig i grupper af 10 personer, og mange klubber er sikkert allerede i gang med at organisere deres træning i små grupper, så den (livs)vigtige leg med bolden kan fortsætte. 

UNGDOM
Træning, stævner og holdkampe for ungdom må dog gudskelov fortsat afholdes uden ændringer. 

Søndag morgen stod fire U13 hold (4400 4 spillere) klar i den historiske hal fra 1933 i Nykøbing Falster. 

De ydre rammer trænger kraftigt til en kærlig hånd, men indenfor, på banerne, kan man næsten høre historiens vingesus. 

I denne hal er utallige badmintonspillere blevet dannet, opdraget, udviklet og ført videre, nogle endda helt op i eliten. Se fotos. 

Storstrømmen-Kippinge stillede op med et hold bestående af Katrine og Adam fra egne rækker, og Mathilde, Magnus og Viggo fra Vordingborg Badminton Klub – et holdfællesskab, der er skabt via Team Storstrøm træning, der nu kører på 5. år. De tre andre hold var Nakskov, Sakskøbing og Nykøbing F/NBK. 

Især kampen mod NBK bød på flotte kampe. 

Det er altid en fornøjelse at se unge spillere performe udenfor træning, på “den store bane”, i ægte kamp-situationer. Nogle af spillerne har jeg fulgt både fra bænken, men også fra fælles træning med dem, efterhånden gennem 2-4 år, og har således været vidne til deres støt fremadskridende spille- og personlighedsmæssige udvikling. 

“It does not matter how slowly you go, as long as you do not stop“ 

UDVIKLING KONTRA MÅL
Man kunne også kalde det proces/det lange træk/glæde kontra mål/rangliste/det korte sigt. 

Jeg hørte i NBK-hallen voksne tale om rangliste og point. Det samme hørte jeg også i en århusiansk klub tidligere i oktober, hvor jeg besøgte byen. I et cafeteria drak jeg dengang min kaffe og spiste et stk kage, mens lyttede jeg i tavshed og incognito til 6-7 voksne, der diskuterede point og rangliste, under deres børns træning i hallen. Jeg var lige ved at bryde ind og sige min mening, men holdt mig i skindet. 

Det er som om, det kortsigtede – pointhøst og rangliste-position har vundet over glæde, udvikling og leg. For hvad betyder en sejr eller et nederlag som 11-13 årig, hvis sulten efter point og angst for nederlag hindrer en udvikling af spilleren, og at spilleren arbejder på sin teknik, og afprøver nogle tricks og svære slag. 

Jeg mener, at overdreven fokus mål, resultat og målsætning let lader spilleren stivne i sit spil og holde sig til det, der virker, hvilket muligvis giver resultater her og nu, men hindrer den langsigtede udvikling. 

Det er så vigtig at vi glemmer de kortsigtede rangliste point, og i stedet fokuserer på udvikling (på og udenfor banen), leg og glæde, meget gerne i gode sociale rammer med venskab – det er dette, der skal bære det unge menneske videre i sporten og forhindre frafald i den sene teenage alder. 

https://www.badmintonplayer.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#2,2020,13535,4,,,,1362,

17.-25. OKTOBER 2020
9 dage. To dage med verdensklasse badminton i Odense, fire dage i den store hal med træning sammen med børnene, halvbanespil med en ny bekendt og klubbens to holdkampe på hjemmebanen, samt én dag med ungdomsholdkamp i den autentiske og stemningsfyldte hal i Nykøbing Falster. 

En glimrende uge! 

Det skal nok gå på trods udvidede restriktioner. Vi må være kreative og fleksible. 

“Smerte er uundgåelig. Lidelse er noget, man vælger”

PDJ

Læs også

Coolspray! Placebo? Hvad findes der af evidens? What evidence is there?

Det spurgte jeg min badmintonven, holdkammerat, bestyrelseskollega og næsten-genbo Jan Rafn om!  Jan er Fysioterapeut, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.