BadmintonBladet flest nyheder om badminton
All England – epilog II.
Langvarig eller kortvarig isolation?
“Boble/Mini-boble” afhænger naturligvis af, hvor længe verden stadig er plaget af en ukontrolleret pandemi.
Men hvis pandemien varer ved, skal turneringer fremover så afholdes efter den thailandske model – BOBLE/langvarig isolation eller Swiss/(German)/All England modellen – MINI-BOBLE”/kortvarig isolation?
Hvad er forskellen mellem BOBLE og MINI-BOBLE, spørger du måske?
BOBLE:
Spillere og deres følge ankommer i god tid og testes (i Thailand den 4. januar 2021), isoleres derefter individuelt i et par dage (indtil 6. januar med den første turnering, der begyndte den 12. januar), testes igen og forbliver herefter inden i boblen (på deres eget hotelværelse kun afbrudt af korte træningspas og kampe i hallen) over en længere periode med regelmæssige tests undervejs.
I løbet af denne lange periode deltager de i flere på hinanden følgende turneringer i samme hal. Og ikke mindst, og måske det væsentligste, undgår helt at rejse med offentlig transport – fly, bus, tog over korte og lange afstande, mellem byer og på tværs af nationale grænser og kulturer, mellem lande med forskellige Corona-regler og “ramthed”.
MINI-BOBLE:
Flere på hinanden følgende turneringer spredt over geografiske afstande, hvilket medfører rejser med offentlige fly og andre transportmidler for spillere, trænere etc, sammen med “normale”, udenforstående og ukendte mennesker.
Test ved ankomst til et nyt sted og isolation på et hotel i ca 48 timer før ny test, og hvis den er negativ, er de klar til at deltage i turneringen med det samme (dvs ingen yderligere isolationsperiode før turneringsstart) og fortsat kun ophold på hotelværelse og i hallen.
FORSKELLEN
Forskellen er, hvorvidt spillerne skal være helt isoleret fra omverdenen i 2-6 uger (BOBLE), afhængigt af antallet af turneringer eller “kun” i en uge (MINI-BOBLE).
Forskellen er dog også den mulige indflydelse på den mentale sundhed hos spillerne med flere, der isoleres i en uge versus 2-6 uger.
En kortvarig isolation øger risikoen for smitte/positive test eller ved et uheld at være tæt på nogen, der er testet positiv, og dermed risiko for at blive udelukket fra turneringen (eller flere) – som det var tilfældet med Indonesien i All England.
Langvarigt ophold og isolation minimerer risikoen for smitte og udelukkelse, men lægger bestemt mere pres på spillere, især mentalt.
Læs også dette indlæg:
https://womensbadminton.co.uk/2021/03/29/the-covid-adjusted-all-england/
FUNGERER DET?
Fungerer det med store grupper (eller enkeltpersoner), der rejser fra by til by, fra hotel til hotel, fra en hal til en anden, på tværs af lande og kulturer i denne pandemi periode uden tilstrækkelig karantæne og isolation?
Indebærer MINI-BOBLE ikke uhåndterbare, ukontrollerbare, urimelige og uretfærdige risici og konsekvenser?
Kina, Korea, Hong Kong, Taiwan, Singapore, Rusland vurderede enten, at risikoen var for stor og / eller meldte afbud på grund af de manglende olympiske point ved All England.
UDELUKKELSE AF INDONESIEN, TYRKIET – OG SKOTLAND
Indonesien og en tyrkisk badmintonspiller oplevede at blive udelukket, da en anonym medpassager i deres fly testede positivt. De blev ekskluderet, selvom de (indoneserne) var blevet vaccineret i hjemlandet før og efterfølgende testet negative. Til enorm frustration for den indonesiske gruppe og alle tilhængere i hjemlandet.
Det skal siges, at Skotland også blev sendt i 10 dages isolation efter hjemkomsten fra Swiss Open på grund af en positiv test hos en rejsende på samme fly, og deltog dermed ikke i All England.
De andre lande var måske heldige nok til at undgå lignende uheld og få lov til at blive testet igen, da den første test viste positiv, hvilket også bidrog til vrede og opstandelse i den indonesiske gruppe og i hjemlandet.
Læs også dette indlæg:
BOBLE / MINI-BOBLE?
Spørgsmålet er
BOBLE eller MINI-BOBLE / langtids boble eller kortvarig boble?
Ofre nogle traditionsrige turneringer til gavn for andre? Aflyse eller sammenlægge?
Eller forvente/risikere flere af den slags sager, vi så ved All England, men også være meget præcise og tydelige på forhånd med hensyn til protokollerne, og ikke mindst være sikker på at alle lande har læst, forstået OG accepteret dem.
Og samtidig, ikke mindst have opmærksomhed på spillernes sundhed.
Det er ikke let at arrangere internationale turneringer under en pandemi, med nationale regler, der varierer fra land til land, dvs protokoller fastlagt af nationale myndigheder og ikke af Badminton World Federation (det internationale badminton forbund).
BWF skal tage nogle alvorlige beslutninger, for i sidste ende må det overordnede ansvar for internationale badmintonturneringer ligge hos BWF.
Per Damkjær Juhl
Badmintonbladet.dk
