Michelle Chan, Højbjerg. Foto @ Richard Skovby/DK Sportsfoto

Højbjerg: Bundgyser mod KMB2010

Loading

Både Højbjerg Badminton Klub og KMB2010 er efter de to første runder i ligakvalifikationsspillet uden point, så derfor kan man godt kalde de to klubbers møde i 3. runde tirsdag d. 17. februar kl. 19 i Højbjerg for en bundgyser.

Begge hold har brug for point, hvis håbet om ligastatus næste sæson skal bevares.

Selv om Højbjerg-holdet så at sige har ryggen mod muren, melder cheftræner Michael Christensen om god stemning i truppen. Der er nogle ændringer i forhold til de tidligere kampe. I damedouble er Nanna Vestergaard og Line Nørgaard igen makkere. De kommer med en flot indsats ved DM og en frisk sejr i Aarhus Badmintonklubs mesterrækkestævne i weekenden i bagagen. Højbjerg-parret skal møde Mette Schjoldager og Pernille Harder, der begge er 37 år og har masser af erfaring.

Der er også erfaring på banen, når Mathias Bay-Smidt og Jakob Staael i herredouble møder Kristoffer Knudsen og Michael Søgaard. Sidstnævnte er 46 år, men kan stadig være med på højeste nationale plan.

I damesingle er Michelle Chan også oppe mod en erfaren modstander i den 32-årige Amalie Fangel.

Mens erfaring er et væsentligt omdrejningspunkt på KMB2010-holdet, kan man sige, at ungdom er det på Højbjerg-holdet. Således er 15-årige Alexandre Bøje tilbage på holdet, hvor hun sammen med Morten Bødskov udgør mixeddoublen, der skal møde Camilla Paulsen og Simon Buus Jensen.

I 2. herresingle er der debut til den 17-årige Casper Storm Andersen, der skal møde den lidt ældre Rasmus Rylander. I 1. herresingle mødes nr. 21 og 22 på ranglisten, personificeret i Rasmus Gemke og Jordy Hilbink.

Højbjergs cheftræner venter nogle tætte kampe med Højbjerg i favoritrollen i mixdouble  og damesingle.

Pressemeddelelse af Højbjerg Badminton Klub v/Ingolf M Graae

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.