Dag I • Udrejsen

Loading

Dag I • Udrejsen • 🇩🇰 🔜 🇫🇷

…..til “6 Nations” i Strasbourg!

35-40 veteraner i kategorierne +40 til +65 rejser i dag på forskellige måder og ruter mod Strasbourg.

Det er dagen før de to rigtig store rejsedage pga skolernes start på sommerferien i morgen. CPH Airport meddeler her til morgen, at der er ansat de manglende 300 medarbejdere i sikkerhedskontrollen. Mit fly er allerede i morges meldt 40 minutter forsinket.

Min rute går med tog fra Vordingborg kl 12.38 til lufthavnen, og derfra kl 17.00 med fly til Basel/Mulhouse/Freiburg, og videre fredag morgen i bil med min franske ven Christophe fra Mulhouse til Centre Sportif Nelson Mandela, 2 Rue du Marais i forstaden Schiltigheim.

I Centre Sportif spiller vi mod Holland fredag kl 8.00.

Lørdag aften den 21. maj blev jeg over en sammenkomst for tidligere medlemmer af BK Smash i Restaurant Pilen på Frederiksberg spurgt af min “navnebroder” Per Juul, om jeg ville med til Frankrig. Der var indløbet et afbud fra Morten Christensen. Jeg skulle svare senest mandag!

Samme aften fik jeg så byttet arbejdsvagt (stor tak til hjælpsomme kolleger), købt flybilletter, spurgt Christophe, om jeg kunne blive afhentet i lufthavnen og få et par overnatninger hos ham i Mulhouse – og oplevet tysk elektronisk musik med yngste søn i DRs Studie 2.

Nu er dagen her endelig til påbegyndelse af rejsen. Jeg har altid sommerfugle i maven, når jeg skal ud at rejse, især med fly, og ekstra når badmintonspil er involveret. Det er længe siden, jeg sidst har fløjet. Det var i august 2019 i forbindelse med VM i Basel. Det føles som meget længere tid siden.

Turen fra Danmark (Frederiksberg, Køng, Lyngby og nu Vordingborg) via CPH til BMF/Frankrig har jeg foretaget…..tjah….måske 26-30 gange efterhånden siden 1997. I minimum 6-7 år fløj jeg regelmæssigt til Frankrig for at spille holdkampe for Red Star Mulhouse.

Læs også gerne de 3 artikler om badminton i Frankrig



Nu er det en veteran turnering.

Jeg har ingen info om holdopstilling eller hvor mange og hvilke kampe, hver holdkamp mod de andre lande omfatter. Det finder jeg ud af fredag morgen.

Jeg er bare glad for at være blevet inviteret og ikke mindst, endelig at være i stand til at trække vejret normalt og kunne spille. Fra foråret 2020 til marts i år var min vejtrækning yderst begrænset ved høj puls, formodentlig pga af Covid, men ingen af de utallige undersøgelser gav en forklaring. Nu er lungekapaciteten, eller hvad der nu var ramt af senfølger, tilbage på det normale niveau.

En stor tak til sundhedssystemet, som i mit tilfælde har ydet en fantastisk service, trods nedlukningen, restriktionerne og arbejdspres

Jeg har udskiftet min rejseledsager efter mange års tro tjeneste herunder rejser til Tokyo, Reunion, Mulhouse og utallige haller i vores Dronningerige. Det bliver Victors første rejse på min ryg.



Tak til Racket Group for udstyret, så jeg kan ligne de andre veteraner i de rød/hvide farver! Normalt er jeg ellers mere til blå og gul.

Badmintonbladet / Per Damkjær Juhl

Læs også

“Man møder op! Man deltager!” • Den Danske holdturnering anno 2024!

Hver generation står på skuldrene af den forrige.  Hver generation overtager og forvalter, ændrer og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.