Holdkampe i 70’erne og 80’erne…..

Fotos er fra midt i 70’erne. I den gamle rundryggede hal i Kolding. Bygget 1937. Nedrevet 1997.

Halbestyrer og træner Otto styrede sagerne i Kolding Badminton Klub, og boede med sin ægtefælle Oda i den mikroskopiske lejlighed i to niveauer, bygget ind i hallen på den ene side.

Cafeteriet lå ovenpå omklædningsrum og indgangsdøren, og adgang var via trappen i siden – favoritsiddepladsen, når der var holdkampe.

I cafeteriet stod favoritbordet ved det midterste af de 3 store glaspartier vendt ind mod hallen. Her kæmpede vi om plads og mobbede voldsomt og ubarmhjertig de udefrakommende spillere, der vovede at sætte sig her!

Undskyld Jan Kryger, for at vi kastede lakridser og anden slik i den gryderet, du spiste, og med stil fortsatte med at spise tilsyneladende upåvirket…..nå, men det var i slut 80’erne.

På det store foto er Inger Kjærgaard, tidligere dansk mester, og datter Lise, Preben Lind, Gitte Nierhoff og Frands Hollænder der begge oplærte mig i double, Bent Arnt, Allan Dinesen, min ældste storesøster Pia Juhl/Kruse, Robert Leonhardt, Ole H Jensen, Søren Rødkjær, Jesper Nielsen og Jens Peter Nierhoff…..og mange andre.

Nierhoff klanen. 3 søskende – Palle, Gitte og JP, mor Johanne, min holdleder i alle mine år som seniorspiller, og far Nierhoff, der sjældent viste sig og som regerede på handelsskolen 200 meter derfra. Ham lavede man ikke sjov med.

Hold nu kæft, jeg har set dem på fotoet spille mange senior holdkampe i den lille, 4 baners hal som helt ung.

Opmærksomt set deres bevægelser, slag, kunststykker, lært af dem om taktik….og unoder. Bevidst og især ubevidst. Afluret og senere forsøgt kopieret. Det var sådan, vi lærte at spille badminton dengang.

Jamen, havde I ingen træner?

Jo, blandt andet min far, men han vidste ikke meget om badminton.

Vi lærte ved at observere, kopiere, gentage, afprøve, observere, kopiere, gentage, afprøve…..i en uendelighed, ubevidst og bevidst, ofte på egen hånd, iblandet netkampe, skumboldekampe, halvbanekampe og alle mulige andre lege på banerne.

Vi legede også udenfor banerne, når vi ventede på en ledig bane.

Generelt var vi bare rigtig, rigtig, rigtig mange timer i hallen.

Hallen var SFO, legeplads, opholdsplads, opdragelses- og dannelsesplads og spilleplads i en stor pærevælling. Men der var styr på os. Det sørgede bestyrerparret for. Nogle bedre end andre. Og Otto og Oda var nok toppen, selvom jeg var for lille til at bemærke det. Men det par efterlod hos alle dem på fotoet et stort minde og en stor taknemmelighed.

Der var store fester i cafeteriet og i hallen. Der var fester efter nær sagt alle holdkampe. Vi var ret “gode” til det med at udnytte enhver holdkamp, efter den obligatoriske fællesspisning med modstanderholdet inkl taler og sange, til at blive i hallen og drikke og snakke…..Som jeg husker det varede holdkampe ofte et døgns tid. Især udebanekampene.

Ved udebanekampe rejste vi med tog. Jeg trådte ind på danmarksserieholdet ca i 1982-83 – der var én 1. div med 8 hold, én 2. div med 10 hold, to 3. div med 10 hold i hver, og fire DS-puljer med hver 10 hold, alle puljer uanset niveau spillede 13 kampe og ingen var geografisk inddelte.

Med KBK rejste vi ofte til København, med tog og færge, en tur på 5-6 timer før vi var fremme – og retur i Kolding ved midnatstid, og et par gange til Bornholm, hvor vi tog afsted tidligt lørdag morgen og kom retur søndag middag.

Sådan var det dengang.

Vi var unge og, som jeg husker det, stort set uden børn og tænkte ikke så meget over livet, karriere, uddannelse, familie og forpligtelser og alt det der – i hvert fald ikke, når vi spillede badminton, når der var holdkamp og vi var sammen med de andre fra klubben. Vi gik ind i “tids- og rumlig boble” og blev der længe.

Det var holdkampenes guldalder i Danmark – 70’erne, 80’erne og 90’erne, hvorefter traditionerne begyndte at opløse sig.

Jeg er så glad for, at jeg oplevede den tid.

Den har formet mit sind og badmintonhjerte. Sat sig solide aftryk, minder, glæder, billeder. Den har givet nære relationer og et kæmpe netværk. Den har formet mit liv og er stadig en rettesnor for mit virke.

Jeg ved det godt. Den tid kommer aldrig tilbage. Alting udvikler sig og får nye udtryks- og adfærdsformer.

Jeg ved det godt. Jeg er efterhånden tæt på de 60…..og “alting var bedre i gamle dage” runger stadig oftere…..men sagen er, at nogle ting var bedre førhen😉

Nogle store årgange, dem der er født i 60’erne, går snart på pension, også badmintonmæssigt. Vi er nogle, der holder fast, men for hvert år falder der nogle fra. Vi har været, og er stadig mange steder, rygraden i mange klubber.

Det er vigtigt at overlevere, at give videre, lade nye komme til – og lade dem gøre det på deres måde, forhåbentlig med kendskab til og respekt for den store historie og traditionerne.

---

GAMLE HALLER OG KLUBBER

Skovshoved. 1932
(Gentofte. 1932/1936?, ikke rundbuet, men dog fra perioden)
Nykøbing Falster. 1933.
Frederiksberg. 1933. 2 baner. Udvidet med 2 baner i 1999.
Hillerød 1934. Udvidet til tre baner 1938. Erstattet af den nuværende 8 baners hal 1985.
Overtaget af bordtennis og senere nedrevet.
KBK 1934. Nedbrændt 1991.
Charlottenlund 1934. Nedbrændt 2014.
Holbæk. 1934.
Stubbekøbing. 1935. Badmintonhallen blev opført i 1935, indviet 25. august 1936 for senere nedrevet i 1973 i forbindelse med opførelsen af Stubbekøbinghallen.
Helsingør. 1935.
Vejle. 1935.
AB Aarhus. 1935
Odense. 1935.
KFIU hallen, Valby. 1936. Retableret i 1963 efter en brand. Den står i dag med 4 baner, men blev i 1936 opført med 3.
Valby. 1936. 2 baner. Udvidet til 3 i 1980.
Svendborg. 1936. Nedrives snart.
Kolding 1937. Nedrevet 1997.
Sorø 1937. Nedbrændt den 11. juni 1951.
Hermes hallen, Frederiksberg. 1937.
Humlebæk hallen. 1937.
Gladsaxe Badmintonhal. 1937.
Haslev. 1938.
Amager Badminton Club. 1938. Lukket og forventes nedrevet. Denne er meget speciel, da den ligger omgivet af boligblokke i en baggård.
Holstebro (Juniorhallen). 1939.
Sæby. 1939.
Nykøbing Sjælland. 1939.
Esbjerg. 7. januar 1940.

_______________________________________________________

Badmintonbladet 🇩🇰🙏🏻 Per Damkjær Juhl