Vores lille gruppe af unge spillere, forældre, søskende og undertegnede ankom til Tokyo lørdag den 20. juli 2019 og rejste hjem lørdag den 27. juli 2019.
Vi var således kun 7 dage i Tokyo, en af verdens største byer, hvis ikke den største.
Tiden var knap. Programmet tæt. Oplevelsespresset var enormt.
Vi var alle privat indkvarteret og spillede badminton lørdag, søndag, mandag, onsdag, torsdag og fredag i 4 haller. Hvert sted ventede ca 40-60 disciplinerede unge japanske spillere på de 9 lyse, udisciplinerede danskere.
Her er et kort indblik i torsdag den 25.07.19.
Der var arrangeret badminton kl 9.00-12.00 i Tokyo City West. Vores femte træningsdag!
6 baner, kæmpe hal, ca 50-60 japanske spillere. Igen mange piger. Bad i rigtige omklædningsrum med brusere.
DK mod Japan: single, double og endelig mix (for nogles vedkommende!)
I kimono gennem byen til templet
Eftermiddagen tilbragte vi i Asakusa / Sensō-ji-templet i 32-33 graders varme. Det ligger som en relativ stille oase midt i dette inferno af en by. Som en erindring om Japans fortid. Bombet totalt under WWII og opbygget igen. En kæmpe turist magnet.
Vi mødtes i et butik på anden eller tredje sal, ca en kilometer fra tempel-området. Her skulle vores 9 unge spillere afklæde sig deres normale tøj, helt ind til undertøjet, iklædes en kimono, inkl træ-sandaler, små tasker og for pigernes vedkommende få ordnet deres hår.
Kimono-udlejningen var sponsoret af en ældre herre blandt vores japanske værter – og var bestemt ikke billig. Aldrig før har jeg bukket så dybt i taknemmelighed – og respekt.
![](https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2021/07/BE1CC334-47DC-4880-AD0D-F28F61B8D16B-1024x768.jpeg)
![](https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2021/07/2C34D77B-5FFD-4695-BB28-CA492505AE39.jpeg)
Fra udlejningen gik de påklædte unge, i klappende træ-sandaler gennem den hektiske by, sammen med de japanske værter og os andre, hen til tempel-området.
![](https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2021/07/CD50850D-2F01-4CA9-9EA3-FF78ADC5846C-1024x768.jpeg)
Det er ikke nogen hemmelighed, at nærmest alle spillere var langt højere end de fleste japanere, og iklædt kimono sikkert et sjældent syn. Jonas lignede en sand kriger i dette tøj, høj og bred som han er.
Tempel-området var tæt besøgt, med mange asiatiske mennesker, og jeg er ret sikker på, at alle bemærkede i de lyse og høje mennesker fra Skandinavien. Og gik til siden og tog fotos.
Det var et prægtigt syn.
![](https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2021/07/318305AD-4162-4791-88B9-2272A1B3CEE1-1024x768.jpeg)
Efter et par timers ophold vandrede hele gruppen tilbage til udlejningen, gennem normale gader i Tokyo iklædt kostumerne og ømme fødder i træ-sandaler og fik deres normale tøj på.
![](https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2021/07/E924178F-DABD-4831-8138-3F6ECA32E1C8.jpeg)
Aftensmaden blev indtaget på en restaurant nær templet.
Min søster og jeg var tilbage med vores værter i deres hjem kl 20.15.
Vi gik tidligt i seng, efter nogle skønne, store øl med vores værtspar, kraftigt påvirket af dagenes massive tryk af impulser på krop og sind.
![](https://badmintonbladet.dk/wp-content/uploads/2021/07/205E7830-A753-4BDF-BC4C-9419A0FCDBDC-1024x620.jpeg)
Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl