Unge er glade for at kombinere badminton og fitness

Loading

fjerbold1Badminton Fitness er en attraktiv motionsform for unge, ikke mindst hvis det foregår tæt op af skoletiderne. Det viser et nyt speciale fra Københavns Universitet. DGI badminton ser et stort potentiale i Badminton Fitness.

Badminton og skoleundervisning
Unge vil gerne kombinere ketsjere og fjerbolde med mavebøjninger og cirkeltræning – og hvis flere unge skal være idrætsaktive, så er det en god ide at placere træningen på skolen og tæt på undervisningstimerne.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i et nyt speciale fra Københavns Universitet. Det er Adam Steen Rønlund og Sune Refsgaard, der i deres speciale har undersøgt unges interesse for Badminton Fitness.

– Det vigtigste er, at vi har skabt et projekt, der appellerer bredt til unge. Vi har taget det bedste fra badminton i idrætsforeningerne og kombineret det med fitness, der appellerer til de unge. Og Badminton Fitness har vist sig at være meget inkluderende, selvom de unge var på forskellige niveauer, siger Sune Refsgaard.

Mindske frafaldet
Som led i træningen har Sune Refsgaard og Adam Steen Rønlund bl.a. brugt DGI badmintons materiale om Badminton Fitness og øvelser fra DGI Trænerguiden. Og Jesper Munk, der er konsulent i DGI badminton er glad for specialets resultater.

– Med specialet har vi nu et bevis på, at Badminton Fitness er en attraktiv motionsform for unge. Vi håber, at vi ved at udbrede Badminton Fitness kan mindske frafaldet i denne aldersgruppe, bl.a. fordi man her dyrker det sociale aspekt i badminton, og det giver lyst til at fortsætte i klubben, siger Jesper Munk.

Badminton Fitness overvinder barrierer
Specialet viser, at der er flere barrierer for de unges deltagelse i idræt. Blandt andet frygter de at være den dårligste, og det får dem til at lade være med at opsøge idrætsforeningerne.

En anden barriere er manglende fleksibilitet i træningstiderne – omvendt kan stor fleksibilitet blive en barriere for at fastholde de unge.

Venner og faste rutiner
I specialet konkluderes det, at frivillig træning med Badminton Fitness tæt op af skoletiden kan imødekomme de unges ønsker og behov for idræt. Det er vigtigt for de unge, at de kender andre på holdet, når de starter op med en ny aktivitet.

Og så er det en god ide med faste træningshold og rutiner, fordi det styrker fastholdelsen og det sociale samvær.

Læs hele artiklen om Badminton Fitness af Majbritt Andersen, DGI

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.