VEB's førstesingle Victor Svendsen er klar til finalen i Portugal. Foto @ iShoot

Mikkelsen/Surrow, Bjerregaard og Svendsen imponerer i Polish Int’l

I Polen er der danske spillere med fremme ved slutkampene ved Polish International, der bliver spillet i Bierun. Præmiesummen er USD 6.000 på denne turnering, der er level 4 på BWFs program.

Når semifinalerne går i gang senere lørdag, er der dansk repræsentation i mixeddouble og herresingle.

Den ene semifinale er ekstra interessant, da deltagerne begge er danske. Det er Odenses Patrick Bjerregaard og VEBs Victor Svendsen. Begge spiller 2. herresingle på deres respektive Badmintonliga-mandskaber.

Victor Svendsen må umiddelbart have en lille fordel, da han udelukkende har spillet single, og semifinalen er således hans fjerde kamp. Patrick Bjerregaard har også spillet herredouble med klubkammeraten Søren Toft, og Bjerregaard har allerede været seks gange på banen; adskillige gange i tre sæt.

I mixeddouble er Værløse-duoen Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen blandt de sidste fire par. Specielt i kvartfinalen imponerede det useedede par ved at sætte de topseedede englændere Moore/Mairs til vægs i to sæt.

Modstanderne i semifinalen er Arjun og Sunil fra Indien, der ligeledes er useedede.

Følg resultater fra Polish International 2016.

 

 

Læs også

Svendsen om to sejre: Boldene passer meget godt til mit spil

Victor Svendsen har hentet et par fine sejre ved Karvina International. Dette er han også …