Line Kjærsfeldt in a box. Foto @ Mia Blichfeldt Instagram

Overblik: Fem fede badminton-nyheder

Her har vi samlet de fem nyheder om badminton, vi synes, der er mest spændende.

1. Video: Gakkede situationer
YouTube-nørderne fra ShuttleFlash har igen trawlet massevis af badmintonvideoer igennem. Denne gang har de samlet en stribe morsomme klip, hvoraf der er adskillige danske indslag med blandt andre Anders Antonsen, Anders Skaarup, Hans-Kristian Vittinghus og Jan Ø. Jørgensen.

2. Ivanov og Sozonov sejrede på hjemmebane
Vi havde nær overset, at de russiske All England-helte Ivanov og Sozonov vandt sidste uges Grand Prix-turnering i Rusland for tredje gang i træk. Russia Open foregår helt ovre i Vladivostok, og turneringen var endnu en test af pointsystemet med “bedst af fem sæt til 11 point”.

3. Hvor er Line Kjærsfeldt?
VM-træningen er i fuld gang for landsholdsspillerne i Brøndby. Det betyder masser af multibold, altså hundredevis af bolde, der skal spilles tilbage. Det er en hård disciplin, som spillerne frygter. Det gælder også Line Kjærsfeldt, som Mia Blichfeldt har fanget i et desperat forsøg på at gemme sig fra sin multibold-session.

4. Taknemlighed for, hvad badminton har givet
Litauiske Kestitus Navickas er ingen verdensstjerne i badminton, selvom han har opnået hæderlige resultater på europæiske niveau. Da han i forleden annoncerede sit karrierestop beskrev Kestitus Navickas rammende, hvad han som spiller på sit niveau ser tilbage på, at badminton har givet ham. Man behøver ikke være i verdenstoppen for at få store oplevelser.

5. Arbejde med badminton
Hvis man gerne vil arbejde (betalt) fuld tid med badminton, så er mulighederne begrænsede, med mindre man går trænervejen. Det europæiske badmintonforbund har sit hovedkontor i Brøndby, og der dukker af og til jobtilbud op. Netop nu søger Badminton Europe en Junior Manager.

Læs også

Antonsen sejrer: Stor overraskelse baner vejen for ham

Anders Antonsen sejrede i første runde ved Malaysia Masters. Antonsen var oppe mod Iskandar Zulkarnain …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.