BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Det er ikke kun i divisionerne, at der bliver spillet jævnbyrdige badmintonkampe. Længere nede i holdkampshierarkiet var der også drama i weekenden.
To hold mødtes søndag den 14. januar kl 12.00 i Den Store Hal fra 1951, aka Vordingborghallen.
Begge hold havde meget at spille for. Oprykkerne fra Vanløse kom til Vandkantsdanmark som nr. 7 med fire point og Vordingborg som nr. 6 havde seks point. Nr. 4 og 5 havde spillet dagen før. Herlev var endt med 8 point og oprykkerne fra Rødby med 7 point.
Vi måtte flytte kampen, ikke for at kende konditionerne, men fordi vores hal var optaget af fjerkræudstilling om lørdagen!
Jeg er nu ikke sikker på, at den udstilling fandt sted. Ellers var den i hvert fald skrumpet ind i forhold til tidligere. Der var pænt rent og næsten ingen fjer nogen steder. Meget apropos. Jeg tænker, at den slags udstillinger må have det svært og må høre fortiden til. Ligesom frimærkesamlere. Men jeg indrømmer at være helt uvidende og fordømmende. LP’en er jo også kommet retur.
Så vi havde fået Vordingborghallen om søndagen på bekostning af tennisklubben, der normalt har hallen. De spurgte mig tidligere på ugen, om vi måske var færdige ved 16-tiden, og det kunne jeg jo ikke rigtig svare på. Vores sport har jo intet fast ophørstidspunkt.
Selv med det nuværende pointsystem, som vel var tænkt som en måde at begrænse spilletiden og øge spændingsmomentet, er det ikke lykkedes at kondensere tiden (eller spændingen ret meget, for den sags skyld). I dag varer en kamp næsten lige så længe som tidligere. Nå, men tennisspillerne kom aldrig søndag eftermiddag. Og gudskelov. For den holdkamp, jeg nu endelig vil beskrive varede længe.
To mixer og to damesingler: 2-2
Vordingborg vandt 1. mixeddouble og 1. damesingle i to sæt. 2. mixeddouble var i tre sæt, og jeg troede, at vores par ville tage den. Unge Amalie i 2. damesingle kæmpede, men har endnu noget at lære som debuterende danmarksseriespiller i denne sæson.
Fire herresingler: 3-5
Her gik det helt galt for herrerne, og den ene, vi vandt, blev vundet i tre sæt, efter at sølvtoppen i 2. herresingle havde tabt første sæt og afværget katastrofen med 22-20 i andet sæt. Unge Emil i 1. herresingle tabte 24-26/20-22. 3. og 4. herresingle tabte i to sæt.
Jeg tror nok lige, at de fire (flere?) tilrejsende og observerende Rødby spillere her begyndte at vejre medvind på cykelstierne. Resten af Vordingborg-langsiden var lettere tavs.
For lige at skære det helt ud i pap. En to- eller trepointssejr til Vanløse ville efterlade Vordingborg næstsidst i puljen og i nedrykningsspillet. En topointssejr til Vordingborg ville sende holdet op på fjerdepladsen og dermed en plads i oprykningsspillet. Vanløse spillede for at bytte deres syvendeplads ud med en sjetteplads.
To damedoubler: 4-6
Ligelig fordeling. Vordingborg vandt 1. damedouble i to sæt og 2. damedouble gik i tre tætte sæt. Noget så “enkelt” som serven, så ud til at være det afgørende. Begge vores i 2. damedouble servede……ujævnt. Men alle ved jo godt, hvor svært det kan være at serve under pres. Tankerne, og især de negative kan tage styringen totalt.
Tre herredoubler: 7-6
Det blev 6-6 ved 1. herredouble og 2. herredouble. De to unge Vordingspillere, Emil på 18 år og Gustav på 16 år var oppe imod to fædre. 21-14/16-21 og tredje sæt blev spillet som eneste kamp ved stillingen 6-6. Det blev tæt. Emil og Gustav havde tabt deres singler, og vi var nogle, der frygtede et mentalt kollaps hos de to. De fortsatte i det afgørende sæt med at serve flot og stabilt, og så vidt jeg husker, næsten uden fejl. Køligt gjort. De vandt 21-18 og gav hjemmeholdet, VBK, sejren på 7-6.
Dermed endte Vordingborg på den forløsende fjerde plads og smuttede med i oprykningsspillet. Det efterlod Herlev 2, Rødby, Vanløse og Hvidovre 3 på pladserne 5-8.
Under normale (lørdags) omstændigheder ville vi nok have festet og spist lidt. Nu var det en søndagskamp, så begejstringen blev udtrykt lidt mere behersket.
Det har været en ujævn og panderynkende vej til fjerdepladsen. Indtil videre har VBK oplevet flere skader end tidligere, vil jeg umiddelbart mene, og det siger ikke så lidt. Det har været vanskeligt at stille et kvalificeret hold. Jeg har selv været inde over et par gange, men er berettiget blevet fundet for let. Det bliver ikke nemmere at følge med, når man som jeg er over de 50. Til tider lidt patetisk og flovt.
Her er det godt at have et andethold i serie 1. Der er tempoet væsentligt lavere og gennemsnitsalderen ofte noget højere. I søndags havde jeg fornøjelse, førstegangsoplevelsen, at have en mixedmakker, der er eller var ret tæt på at tilhøre tredje generation (bedstemor). Hun slog mig helt ud mentalt, da vi kom til at snakke om det, inden starten på tredje sæt i mixen. Og så forsvandt min koncentration.
Men det gør ikke noget. Jeg var glad for at stå på badmintonbanen og more mig, og det kun på 200 mg ipren og 500 mg pamol, indtaget lørdag eftermiddag og søndag morgen. I dag tager jeg en kold tyrker og har fået sovet 12 timer. Vordingborgs serie 1 hold vandt forøvrigt 9-4 over Brøndby Strand.
Per Damkjær Juhl
Vordingborg Badminton Klub
