Malaysiske badmintonhåb: Lad os ikke i stikken

Loading

De to bedste malaysiske herresinglespillere på verdensranglisten, Chong Wei Feng og Zulfadli Zulkiffli, håber ingen af dem må vige deres VM plads til fordel for den tidligere verdensetter Lee Chong Wei. De to spillere har begge kvalificeret sig til VM, hvor Chong Wei Feng er nummer 31 i verden, og Zulfadli Zulkiffli er nummer 41 i verden.

Lee Chong Wei er tilbage efter en otte månederes dopingkarentæne, efter at han blev testet positiv ved VM i Ballerup sidste år. Han er nu nummer 45 i verden.

Regler for VM-udtagelse
Et land må maksimalt have tre spillere med til VM, hvis de alle er placeret i top 24 i verden. Ellers må et land have maksimalt have to spillere med, hvis de ligger indenfor top 150. Selvom Wei Feng og Zulkiffli begge er kvalificeret, og dermed fortjener at komme med til VM, kan det malaysiske badmintonforbund stadigvæk vælge at udtage Lee Chong Wei, med den begrundelse, at han har en bedre chance for VM guld end de to andre.

Wei Feng mener, han har kæmpet lige så hårdt som alle andre for at komme til VM.

– Jeg håber BAM (det malaysiske badmintonforbund) vil vælge mig, fordi jeg er den højest placerede malaysiske herresinglespiller på verdensranglisten, og jeg har brug for point til at kvalificere mig til OL i 2016. Jeg vil blive meget skuffet, hvis jeg ikke kommer til VM, udtaler Wei Feng til The Star.

Zulkiffli føler det samme, og håber han kommer med til VM. Den tidligere juniorverdensmester mener han har stærkere kort på hånden, i forhold til udtagelse.

– Min store drøm er, at spille til VM. Jeg er en meget dedikeret spiller, og jeg har ofret både mit studie, mine penge og tid for at udleve min drøm. Jeg har kvalificeret mig til VM, og kan ikke se hvorfor jeg skal ofres. Jeg har aldrig været i vejen for BAMs setup, og gjort som jeg blev bedt om. Jeg håber Morten Frost (BAMs tekniske direktør) vil støtte unge spillere som mig, udtaler Zulkiffli til The Star.

Det er nu kun at vente på, hvordan BAM og Morten Frost vil løse dette dilemma.

Kilde: The Star

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.