Samarbejde mellem skoler og foreninger – det er GENIALT og kræver et kæmpe arbejde!

Som samfund skal vi have flere børn og unge til at bevæge sig………..

Fx ved…….

▶️ mere idræt i skolerne

▶️ mere samarbejde mellem skoler/institutioner og foreninger

Jeg har som klubmenneske nogle erfaringer omkring samarbejdet med skoler og børnehaver……

▶️ mange skoler og børnehaver vil gerne deltage

▶️ børnene er glade og aktive 

▶️ kommunen støtter økonomisk 

▶️ det giver mening …..og motivation

▶️ det giver nye medlemmer! 

…men….

▶️ det kræver mange arbejds- og frivillighedstimer, mange opkald, megen koordinering, en del skrivearbejde for at det lykkes……vejen er lang…..🏋🏻

▶️ og den største udfordring kan være at finde de personer, som kan og vil udføre træningen i dagstimerne!

……og så heldige er vi lige nu! 

I praksis ser virkeligheden sådan ud……

I Vordingborg Badminton Klub satte vi i foråret 2022 den lokale DGI-konsulent til at kontakte skolerne for at lave aftaler om badmintonforløb, en indsats vi som klub betalte for! Aftalerne med børnehaverne klarede vi selv.

Konsulent Simon brugte rigtig mange timer på det arbejde…..at foretage opkald, ofte forgæves, finde den rette person, vente, efterlade besked og mobilnr og vente på opkald, tale og koordinere de forskellige skolebesøg med skole og mig osv osv. 

Kæmpe arbejde. 

Anslået et sted mellem 20-30 timer, men svært at opgøre, da det er 5 minutter her til en opringning, ventetid, endnu et opkald, så et svar fra en lærer nogle timer eller dage senere….osv. Svært at udføre for en foreningsfrivillig, hvis vedkommende også har et normalt 8-17 arbejde!

Bagefter trådte jeg, den frivillige fra klubben, til og fortsatte med arbejdet……

…..beregning og udfyldning af ansøgningsskema vedr økonomisk støtte til løn og materialeudgifter, indtil videre ca 12-14 stk,  indhentning af fysisk underskrift på hver enkelt fra skole- og børnehaveledelsen – ikke noget med pr sms eller mail her, men en ægte kuglepens-underskrift, og dernæst udformning af samme antal mails og vedlæggelse af dokumentation til kommunen. 

Derudover kontakten til Mathias, der er ansat til udføre badmintonundervisningen på skolerne. Vores samtaler startede 6-7 måneder før – “er du interesseret?” og så videre. Og samtalerne med Eva, der tager sig af de allermindste fra børnehaverne og som nu, i den tredje sæson, har taget fri hver tirsdag formiddag og flyttet sin arbejdstid i det rigtige arbejde til andre dage. Vi brugte mindst et år på at diskutere den rigtige løsning, før hun fandt sin egen løsning. 

Jeg har været ude på skolerne og i vores egen hal for at se på, glædes og få energi – ikke kontrollere!, men for eksempel introducere og tale med lærerne, generelt følge op med bla nye bolde, “gik det godt på skolen?” etc, altså være der for de to, være interesseret, tage over når Mathias ikke kunne pga andet arbejde, skrive om det på facebook og web, utallige møder på kommunen, interview med avis…..

Klubbens kasserer er også involveret. Lønnen til Mathias og Eva skal jo registreres til udbetaling i systemet, med skattebetaling og den slags! 

Kæmpe arbejde sammenlagt. 

Mange timer. Mange tanker. Megen forberedelse. Mange involverede. 

Tilbage til unge Mathias og Eva.

Han har stået med 20-40 skolebørn og undervist hvert klassetrin 3-4 gange a 60 minutter flere gange om ugen i samarbejde med lærerne. Det kunne udelukkende ske, fordi han har taget et sabbatår og har lyst. 3 timer den ene dag. 5 timer den anden. Lidt her og der. Ikke fuld tid. Megen transport fra hjemmet til skolerne. 

Og Eva hver tirsdag formiddag i hallen med to hold børnehaver i hver 60 minutter i samarbejde med pædagogerne og med hjælp fra Amalie. 

Uden dem kunne absolut INTET lade sig gøre! INTET. 

Når jeg skriver dette, er det ikke for at klappe mig selv eller Simon, Mathias og Eva på skulderen – det skal jeg og vi bestemt OGSÅ, men mest af alt for at ANDRE kan forstå, at det ER et kæmpe arbejde. 

Det kommer ikke let. 

Der ligger et omfattende arbejde bag “samarbejde mellem skole/institution og forening”, op til og under selve udførelsen, samt opfølgning, evaluering, lønberegning og regnskab efterfølgende…og mange andre opgaver. 

Jeg er ikke sikker på, at ret mange tænker over den del. 

Slet ikke politikerne, der synes ideen med samarbejde mellem skole og foreninger er god og har gjordt det muligt, indskrev det i lovgivningen og oprettede puljerne. 

Det er den også. Ideen. Meget god. 

Men arbejdet og timerne for at føre det ud i livet er STORT.

Der er langt fra skrivebordsideer, lovgrundlag og kommunale planer og dertilhørende ansatte til handling og konkret udførelse af frivillige og trænere.

Rigtig langt. 

For de første er det en del af deres arbejdsopgaver. For de andre er det noget helt andet. To forskellige sfærer. 

På den anden side…..timeforbruget opvejes til fulde, når jeg ser glæden ved bevægelse hos børn og unge.  

Forhåbentlig kan vi gentage det i de kommende år! 

Foreningsbevarelse og -opbygning, motivering af børn og unge til bevægelse og sundheds- og trivselsforebyggelse er et gentagelsesarbejde med det lange lys tændt!  

Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl