Joachim Fischer. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

Singapore Open: Doublerne leverede varen perfekt

Tre danske doubler var i aktion skærtorsdag i Superseries-turneringen Singapore Open. Det blev fuldt hus, da alle tre sikrede sig videre avancement til kvartfinalerne fredag.

Mens de unge kinesiske, japanske, indonesiske og taiwanske talenter har vist sig frem i de seneste Superseries-turneringer, så er det de danske veteran-doubler, der holder fanen højt i Singapore.

Mathias Boe og Carsten Mogensen gik på banen som andet danske islæt i den sydøstasiatiske storby. De havde tidligere på dagen set Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl spille sig sikkert videre med Bao og Yu fra Kina.

Læs mere om betting og badminton her.

Boe og Mogensen selv havde et tæt første sæt mod Isara og Phuangphuapet fra Thailand. Danskerne var køligst mod slutning, og de trak sættet hjem på deres fjerde sætbold. I andet sæt var veteran-doublen i kontrol fra start til slut, og de vandt samlet med 24-22, 21-13.

De møder japanerne Sonoda og Kamura fredag.

Joachim Fischer og Christinna Pedersen sluttede en perfekt dansk dag af med en to-sætssejr over Lee og Hsu fra Taiwan. De møder Tan og Lai fra Malaysia i kvartfinalerunden.

Se alle resultater fra Singapore Open 2017.

Læs også

Mathias Boe viser høj klasse i den indiske badmintonliga

Mathias Boe imponerede i går i den indiske badmintonliga. Ligeledes gjorde Viktor Axelsen. I går …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.