French Open blev færdigspillet i weekenden. Det blev til en finaleplads for Mads Conrad og Mads Kolding, mens den spanske badmintondronning Carolina Marin føjede endnu en titel til samlingen.
22-årige Carolina Marin har siden VM i København 2014 haft en fantastisk formkurve, og hun er et godt bud på en kommende OL-guldvinder. Hun kan nok ikke gå på vandet, men nogle gange er det tæt på.
Se det trylleslag, den karismatiske spanier trak op af hatten i semifinalen mod indiske P.V Sindhu ved Denmark Open forrige uge.
Eva Munch-Andersen