Mit andet blogindlæg kommer til at handle om Welsh International, hvor jeg spillede mig i finalen i mixeddouble
Turneringen i Wales for en lille måned siden var en rigtig god turnering i forberedelserne op til. Da jeg så kommer derover, bliver jeg ramt af noget sygdom over den første nat og kæmper meget med det.
Ved turneringen stillede jeg op i to kategorier, og jeg kunne godt mærke, at da jeg skulle spille herresingle, der sagde kroppen fra. Så jeg måtte slide min krop i den første singlekamp. Jeg kom nogenlunde igennem førstedagen, men min krop var ikke gearet til at spille turneringer.
Jeg røg ud i anden runde i single, hvor jeg tabte til en skotte. Det gjorde, at jeg kunne få mere fokus på mixeddouble, hvor vi spillede rigtig godt. Det udmøntede sig så i en finaleplads, så det var dejligt. Jeg havde egentlig ikke forventet så meget i mixeddouble, da det var første gang, at jeg skulle spille sammen med Pernille Bundgaard, som spiller i min klub.
Hun spurgte mig, om jeg ville spille, og det sagde jeg ja til, fordi jeg syntes, at det var synd for hende, at hun kun skulle stille op i en kategori.
Det var mest bare tænkt som en lidt for sjov kategori. Selvom jeg fik en finaleplads ved Welsh International, så kommer jeg ikke til at spille mere mixeddouble på internationalt plan i 2018. Det skal jeg ikke, da jeg skal til at fokusere på herresingle, og jeg sagde kun ja til at spille, fordi jeg blev spurgt.
Jeg er dog blevet endnu bedre med ketsjeren og i det flade, efter at jeg har spillet mixeddouble.
Søren Toft Hansen