Swiss Open: Ren dansk semifinale en realitet

Her til aften sikrede Anders Skaarup og Kim Astrup, at når der i morgen skal spilles semifinale til Swiss Open, er der et rent dansk opgør.

Tidligere på dagen spillede David Daugaard og Mathias Christiansen sig i semifinalen, efter endnu en flot kamp i det schweiziske, og Kim og Anders fulgte således trop.

På trods af at være bagud 11-8 ved opholdet, kom Kim og Anders flot igen, og fik det vendt til 15-11 før tyskerne Mark Lamfuss og Marvin Emil Seidel, kom på tavlen igen. Danskerne holdte dog tyskerne i arms længde og kunne lukke sættet med cifrene 21-17.

Andet sæt var tæt, og ingen af de to par kunne rigtig få slået et hul ned til de andre frem mod opholdet. Her stod den 11-10 til Kim og Anders. Efter opholdet fik danskerne bedre styr på sagerne og vandt sættet, og dermed kampen, 21-15.

Med sejren er der således dansk semifinale på programmet.

Her til aften slog tyske MArc Zwiebler Tien Chen Chou i tre sæt, og skal nu møde Henri Hurskainen i semifinalen. De to singler og de danske herredoubler er de eneste tilbageværende europæere til Swiss Open.

Resultaterne fra Swiss Open

Læs også

Christiansen og Pedersen sejrer: Nu kan et brag af et danskermøde vente

Mathias Christiansen og Christinna Pedersen sejrede i første runde af Indonesia Masters. Christiansen og Pedersen …