Rasmus Messerschmidt var i finalen i Ungarn. Foto @ Annette Vollertzen

Værløse nyt tophold i Badmintonligaen

Loading

TSS kom ind til kampen mod Værløse som ubesejret i denne sæsons Badmintonliga, men det var på ingen måde noge,t som imponerede hjemmeholdet Værløse.

Kampen blev indledt med 1. herresingle og damesingle, og forventninger var, at TSS’s Hans-Kristian Vittinghus kunne tage herresinglen, og så var der lidt mere åben salgudveksling i damesinglen mellem Line Kjærsfeldt og Mette Poulsen.

Messerschmidt tog teten
Der var bare ingen, der havde fortalt HK’s modstander dette, og Rasmus Messerschmidt, kunne med 21-18 og 21-14 bringe Værløse foran 1-0. Derfra gik det næsten kun en vej for Værløse, og lidt tid efter kunne Line Kjærsfeldt gøre det til 2-0, efter tre sæt mod Mette Poulsen.

Tredje kamp var mixeddouble, og her skulle upåagtede Emma Wengberg og Søren Gravholt, op mod 100% parret Selena Piek og Mads Kolding.

Første sæt bød her på føring til Værløse-parret til at starte med, men i sidste ende kunne Piek/Kolding tage sættet. Damedoublen kom også igang, og her var det en smal sag for Værløse at bringe sig foran 3-0. 21-14 og 21-0 slog Julie Finne-Ipsen/Thilde Mattison Sonja Pekkola/Jenny Nystrom.

4-0
Selvom Wengberg og Gravholt havde tabt første sæt ændrede det ikke på deres iver, og med 21-19 og 21-15 kunne de gøre det til 4-0 i holdkampen. Dermed var de tre point sikret, og TSS led sæsonens første nederlag.

2. herresingle og herredoublen skulle så prøve at pynte på resultatet for TSS. For Anders Skaarup pg Kim Astrup var det intet problem, da de med to gange 21-13 vandt over Jonas Rasmussen og Nikolaj Overgaard. I singlen startede Kim Bruun med at tage første sæt, men Mikkel Mikkelsen kom flot igen og tog andet. Kim satte dog trumf på i tredje og med 21-11 gjorde han det til 4-2.

– Det var en mega fed kamp. Det starter godt med at Rasmus vinder over HK, og jeg slår Mette. Det giver bare en gejst og tro på holdet, og så leverer mix’en bare den vildeste overraskelse, det var så fedt! Vi er rigtig glade for sejren og der er god stemning på holdet, fortæller Line Kjærsfeldt efter kampen.

Med sejren rykker Værløse op som nummer 1 i Badmintonligaens grundspil.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …