VM i Basel. Fortid og nutid

(Baseret på analog kalender fra damals!)

Den 11. marts 1999 var jeg 3 dage fra at returnere til Frederiksberg efter 8 måneders ophold som spillende træner i Red Star Mulhouse. Meningen var at blive til holdkampsæsonen var forbi. Gøre arbejdet færdig. Min højgravide kæreste var rejst hjem et par måneder tidligere.

Min ven og formand/president for RSM, Christophe Saglio, var med sin familie taget på miniferie i Spanien og havde gratiøst udlånt sin 7 personers Renault Espace til mig. Der sad jeg så, i Mulhouse, mellem fyldte flyttekasser, i en næsten tom lejlighed, alene med nogle få schweizerfrancs i lommen og besluttede at køre en tur til det nærliggende Basel, kun 30 km syd.

I Basel ledte jeg forgæves efter en parkeringsplads, og endte med at køre ind til siden i en hældende gade for at overveje situationen. Fik ikke den store bil helt ind til kantstenen, hvilket lidt senere hindrede sporvognen i at kunne komme forbi. Foran mig holdt en bil, så jeg skulle bakke for at få bilen rettet op. Kunne ikke finde koblingspunktet. Glemte først at slippe håndbremsen. Sporvognen dyttede. En politibetjent observerede fra modsatte side. Jeg panikkede. Og trillede meget langsomt ind i kofangeren på bilen foran.

Sporvognen kom forbi. Betjenten gik over til mit sidevindue. Jeg kørte vinduet ned. Han sagde noget på schweizertysk, med stor myndighed. Jeg panikkede, igen, og spurgte i befippelse, om han måske kunne tale på tysk, altså det tysk, som jeg taler flydende. Set fra hans side så det sådan ud: en ubarberet og ret afslappet klædt, ung dansker i en fransk indregistreret bil i schweiziske Basel, og ovenikøbet var denne unge mand endda også uhøflig. Så han bad mig gå over på den lokale politistation, der lå skråt overfor, og vente indtil han kom.

Her genfandt jeg den gode opførsel og opførte mig underdanigt. Bilen foran var i mellemtiden kørt væk, betjenten forsøgte uden held og med stor irritation at få fat i ejeren via telefonen (det var mange år før mobiltelefonen blev allemandseje), “min” bil havde ingen skader, vi kunne ikke få fat i Christophe, så han endte med at tillade mig at køre derfra, efter at jeg havde afgivet grundig forklaring og vist behørig id.

Nogle dage efter ved Christophes hjemkomst måtte jeg indvi ham i episoden. Ingen af os hørte nogensinde fra politiet i Basel.

Udenfor den nærliggende Netto parkerede jeg cyklen og bemærkede en jævnaldrende mand, stående ved 4 cykler med megen oppakning. Der kommer mange cykelturister forbi her, da Storstrømsbroen er eneste forbindelse mellem Sjælland og Falster for cyklende. Da jeg for længe siden har besluttet at snakke med de cyklende turister, spurgte jeg på dansk og dernæst på engelsk: “where are you from?”. Han svarede: “Basel”….og forsatte “Switzerland!”. Og sådan snakkede vi lidt mere, fordi jeg svarede ham, til hans overraskelse, at jeg faktisk skulle til Basel, til VM i badminton om en måned.  “Oh!, you must be good!”…..jeg grinte lidt “no no, as a spectator!”. Så grinte vi begge.

20 år er gået. Min daværende kæreste fødte i april 1999, og igen i 2001 og 2005. Jeg ophørte med at spille for RSM i 2011 eller 2012 efter ca 14-15 års medlemsskab. I 00’erne var både Jakob Høi og Jacob Oehlenschlæger forbi som trænere for nogle sommerlejre i Mulhouse. Christophe er fortsat min nære ven, vi har set hinanden hvert år, og jeg tager min nye kæreste med til Mulhouse og Basel for første gang.

For nogle timer siden landede vi i EuroAirport Basel Mulhouse Freiburg. Lufthavnen ligger på fransk territorium, men der er direkte udgang til Schweiz. I den lejede bil kørte vi til St Jacobshalle, hvor den store begivenhed startede dagen før og på åbningsdagen fremviste de helt store cirkusheste – Chen Long, Momota, Christie, Lin Dan, Chou, dog uden de sædvanlige overraskelser. De allerstørste turneringer giver ellers ofte ekstra nervøsitet og “stålarme”, “lidt shaky” som hr Fischer udtalte det, hos de øverst seedede. Jeg husker stadig helt tydeligt Chen Longs nederlag til upåagtede Kevin Cordon fra Guatamala i første runde ved VM i 2011, 21:19/8:21/27:25, hvilket sikrede Cordon sig sit “72 minutes of Fame”, i London. I år var Long bagud 11-14 i andet mod Malkov, men kørte den derfra  hjem.

Jeg fik mit pressekort, og hurtigt gik turen hjem til Rue Vauban i Mulhouse til familien Saglio. Jeg har tilbragt så mange timer og nætter her, så termen “hjem” er på sin plads.